Morgendagens debutant hedder Kamilla Hega Holst og er født i 1973. Eller »romandebutant«, burde der stå, for Hega Holst har allerede bevist sit værd ud i den litterære kunst som børnebogsforfatter og modtog således i 2003 Kulturministeriets Børnebogspris for »Den sovende sangerinde«.

Men nu har hun også begået en roman for voksne. I et prunkløst, registrerende sprog møder vi den nybagte mor Laura, som har lidt mere end normalt svært ved at finde ind i forældrerollen. Hjemmet er ét kaos, og Nagel, som sønnen hedder efter Hamsuns outsiderhovedperson i »Mysterier«, græder konstant og vil ikke tage Lauras bryst til sig. Laura har en regulær depression, men får ikke den bedste opbakning af sine omgivelser. Hendes mand, den midaldrende forfatter Jan, har nok i sig selv og sit eget projekt, og hendes mor er måske nok elskelig, men også uorganiseret, uopmærksom og mere interesseret i at drikke vin og ryge smøger med Jan, end at støtte op om Laura. Men så er der overboen, en ældre mand ved navn Orla, som først er et permanent irritationsmoment for Laura, men som viser både Laura og Nagel den opmærksomhed og omsorg, de mangler. Og måske endda mere end det.

Usynlig symbolik

Laura er synsvinkelbærer, men historien er fortalt i tredje person, nutid. Herved skaber Hega Holst plads til, at vi på den ene side er utroligt tæt på Laura og oplever begivenhederne med hende, men på den anden side svagt distanceret fra hende. Fortælleteknisk såvel som tematisk er vi i den henseende ikke langt fra Helle Helle, og Holst formår som Helle at skabe en vibrerende, nærmest usynlig symbolik ud af hverdagens virkelighed. Dermed ikke sagt at Hega Holst blindt kopierer Helle. Holst er sig selv. Det er en utrolig sikker og velskrevet debut. Mere af den slags, tak!