Den store danske ungdomsroman

»Intet« er en mesterlig nyklassiker, der fortjener alle sine internationale priser.

Janne Tellers litteratur er i dag oversat til tretten sprog, inkl. engelsk, fransk, spansk og tysk. Hun bor i dag dels i New York, dels København. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Janne Tellers roman »Intet« udkom første gang i serien Frit for Fantasi på Dansklærerforeningens forlag i 2000. Lige siden er pris efter pris fulgt i romanens internationale kølvand. Først modtog Teller Kulturministeriets Børnebogspris i 2001, så fulgte Prix Libbylit i 2008 for den franske oversættelse »Rien«. I efteråret 2010 solgte den tyske udgave »Nichts« mere end 100.000 eksemplarer på bare tre måneder, og nu klæber succesen til den amerikanske oversættelse »Nothing«, der udløser både Printz Honor Book Award og Batchelder Honor. Sidstnævnte gives til den bedste oversatte børne- og ungdomslitteratur i USA. Indtil videre er »Intet« oversat til 13 sprog.

Begejstringen var dog ikke unison i Danmark, da romanen udkom. Tvært imod var skepsissen stor blandt formidlere. »Intet« medvirkede da også til, at dansk ungdomslitteraturs uskyld blev taget, fordi bogens mørkt dæmoniske og eksistentielt konsekvente handling overskred de sædvanlige grænser for »troværdig« virkelighedsgengivelse i romaner for unge. »Intet«s pædagogiske potentiale er i øvrigt kæmpestort, samtidig som den er smuk litteratur. En sjælden kombination i et klasseværelse.

»Intet« handler om intet mindre end meningen med livet. Ikke et snævert samfundsanliggende som mobning eller forurening, men selve eksistensen. På første skoledag i 7. kl. erklærer Pierre Anthon, at »intet« betyder noget. Han udvandrer, sætter sig i et blommetræ og håner resten af klassen. De beslutter sig for at gendrive hans påstand og argumentere imod hans nihilisme med personlige ofre. Lige til den makabre slutning og den morale, Teller kun skriver frem mellem linjerne: »De voksne vil ikke høre, at vi ved, at der ikke rigtig er noget ved noget, og at alle bare lader som om.«

Gyldendals hardbackjubilæumsudgave er rigtig fin, men skæmmes lidt af en tekstombrydning, som forfatteren selv har ønsket. Midt i kapitler fremhæves sætninger på en blank side, inden historien fortsætter på den næste. Førstegangslæsere vil nok intet bemærke, men i forhold til den oprindelige udgave virker det krukket, og desuden forstyrrer det læsningens flow. Bogens indhold bliver dog ikke mindre klart i tanken. Romanen fremstår stadig præcis, velskrevet og væsentlig! En mesterlig nyklassiker. Læs den efter familiens store børn.