Den klogeste tegneserie i verden

Efter års tålmodigt arbejde lagde den amerikanske tegner og forfatter Chris Ware den litterære og tegneserielitterære verden ned med sit magnus opus »Jimmy Corrigan - den klogeste dreng i verden«, der nu med ti års forsinkelse udkommer på dansk.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var Chris Ware, der i 1990erne og sammen med en håndfuld andre amerikanske kunstnere, genopfandt tegneserien som grænseløst fortællemedium. »Jimmy Corrigan« handler om en socialt autistisk mand, der pludselig kontaktes af en far, han aldrig har kendt. I et nærmest zenbuddhistisk tempo, og med et fascinerende sikkert greb om sprog, billedrytme og farvelægning, udfolder Ware ikke bare Jimmys historie, mens også brudstykker af hans fars, hans farfars og oldefars historie. Moralen af den lange intimsaga er, at følelseskulde nemt vandrer en generation til den næste. Men at kærligheden måske kommer, når der kaldes på den. Chris Ware er gæst på Komiks.dk.