Det er ikke, fordi alt er rosenrødt her i bogdanmark. Det er hårdt at være boghandler. At leve af at være forfatter er stadig lige så vanskeligt, som det hele tiden har været. (For de fleste.) Forlagene har nok at gøre med at navigere rundt i en læsekultur, der bliver stadigt mere digital. Der er masser af problemer. Eller udfordringer, som man siger på nydansk.
Til gengæld kan vi nu slå fast, at helt så slemt, som stort set hele den danske bogbranche spåede, at det ville gå, da man afskaffede faste priser på nye danske bøger, er det ikke gået. Den liberalisering, der blev endeligt gennemført for kun et par år siden, har ikke betydet den gode skønlitteraturs langsomme død og en ubetinget sejr til bestsellerismen. Slet ikke. Som Berlingske kunne berette tidligere på ugen, udkom der herhjemme i 2012 101 romaner og digt-og novellesamlinger fra 14 toneangivende forlag. I år udkommer der 123. Det er ikke bare godt nyt. Det er som antydet også godt nyt, der kommer bag på mange. Eller som Bjarke Larsen, chefredaktør på bogbranchens blad, Bogmarkedet, sagde det her i avisen:
»Det modbeviser umiddelbart det, som mange, inklusiv jeg selv, var bange for, nemlig at liberaliseringen af bogpriserne ville gøre, at forlagene kun satsede på det sikre og ville skære det, man kalder mellembøgerne, væk.«
Selv har jeg alle dage været tilhænger af frie bogpriser. Ikke fordi frie bogpriser gør det nemmere at være forlægger eller boghandler, men - sat på spidsen - fordi de gør det sværere. Når forlagene ikke længere kan diktere, hvor meget en bog skal koste, bliver både de og boghandlerne nødt til at oppe sig, og det betyder ganske vist, at nogle må lukke, men det betyder også, på god gammeldags liberal vis, at andre kan opstå og blomstre og tænke nyt.
For at tage boghandlerne først: Hvor meget vil man egentlig savne en lille boghandler, der som en anden blandet landhandel også sælger papir og blyanter og legetøj og postkort? Hvor meget brug har man for sådan en butik, når man med et par klik med musen kan købe lige så mange bøger, man har råd til, og til en lavere pris? Gør det noget, at bøger efterhånden nok så meget er noget, man kan købe på nettet, i supermarkeder eller hos en af de mange nye mindre, innovative boglader, der hele tiden skyder op? Det kan jeg ikke se.
Og hvad forlagene angår: Betyder det noget for læserne, at nogle forlag har svært ved at tegne en skarp, skønlitterær profil, når der - som omtalt i Berlingskes artikel - står masser af seriøse, mindre forlag klar til at udgive det, de andre ikke kan eller vil udgive? Det kan jeg heller ikke se.
Sagen er, at skønt det danske bogmarked - ligesom alle verdens bogmarkeder - er inde i en hård forandringsproces, affødt af såvel liberalisering som ny teknologi, så er hverken den gode litteratur eller adgangen til den truet. Det er og bliver en rigtig god nyhed. Også selv om det gør ondt på nogen.
