Morten Brask kan skrive de korteste dialoger, men de rummer så meget. Som denne, en af mange mellem Maya og hendes kæreste, fortælleren, i Morten Brasks nye roman, »En pige og en dreng«.
»Jeg synes bare ikke vi skal tale om det nu.
Tale om hvad.
Det ved du godt.
Sig det.
Maya hold op.
Sig det....«
Maya er den impulsive, eksotiske skønhed, som den fornuftsbetonede fortæller forelsker sig i. Otte år efter er de stadig sammen, selv om han længe går imod Mayas eneste virkelige ønske. Det, han ikke vil tale om, er hendes evige pres på ham. Hun vil have børn, men han er ikke parat. Hun ser skønne børn alle vegne, hvor de færdes. Han ser de samme børn, men for ham er de bare i vejen. De larmer og sidder grimt ved bordet. Til sidst bøjer han sig, men Maya bliver ikke gravid. Hun bliver det først efter lang ventetid og kunstig befrugtning.
Og så sker det alligevel. Da et tvillingepar, en pige og en dreng, bliver født meget for tidligt, er han lige så hårdt ramt som Maya. Han står ved kuvøserne på Rigshospitalet og hvisker kærlighedsord til sine børn. Han holder om dem, han slipper dem ikke af syne. »Jeg overvældes af det, de folder ud i mig,« siger han. Og da det går galt, går hans verden i stykker. Ikke alene mister han børnene. Han mister også Maya. Sorgen er for stor til, at de kan være sammen om den.
Morten Brask sparer ikke læseren for noget. Hans dialoger er korte og præcise, men hans beskrivelser er grundige. Sådan er det at møde på klinikken til kunstig befrugtning, sådan er operationsstuen og neonatal-afdelingen. Og sådan serverer fortællerens mor morgenmad for ham, da han er hentet hjem til sit barndomshjem.
»Min mor kommer med den lille kurv og stiller et æg i bægeret foran mig. Det hvælver hvidt over kanten. Fletværket knirker da jeg rækker efter den lille sølvske foran tallerkenen. Hun sætter sig, tager en skive brød, smør, breder det over brødet. Ægget er så varmt at det damper. Jeg betragter dampen der stiger ud fra den hvide runding, først er den kraftig, så langsomt tynder den ud. Mine forældre holder op med at spise.Skal du ikke spise dit æg, spørger min far ...«
»En pige og en dreng« balancerer fascinerende mellem det udførlige og det nålestikspræcise. Fortælleren flytter ud af lejligheden, han har delt med Maya, og vi følger flytningen i detaljer. Men om besøget hos psykiateren får vi ikke mange ord.
»Vil du ikke nok bare gå,« siger Maya, og mere behøver vi ikke at vide. Det er gribende nok.
Titel: »En pige og en dreng«.
Forfatter: Morten Brask.
Sider: 224.
Pris: 250 kroner.
Forlag: Politikens Forlag.
