»Jeg troede ikke, hypokondere blev syge,« siger hovedpersonen Morten Richter på et tidspunkt i Politiken-journalisten Hans Davidsen-Nielsens delikate, næsten diskrete debutroman, »Hypokonderens død«. Men jo, det gør de ind imellem; sygeligt sygdomsangste kan rent faktisk blive syge. Intet er helt enten-eller, sort eller hvidt, og bemærkningen diagnosticerer således ganske godt og på sin egen underspillede humoristiske måde hele bogens dobbelttydige set-up: verden er ikke altid, som den tager sig ud, livet heller ikke, eller døden.
Den 47-årige befolkningshistoriker med ondt i egen selv- og helbredsopfattelse bliver erklæret uhelbredeligt syg af lungekræft, og fra at have brugt hele sit voksenliv på at bekymre sig om mulige symptomer på både det ene og det andet, overrasker han sig selv og sin omverden ved at acceptere sygdommen og sin skæbne. Han får pludselig øje på vigtige ting i hverdagen, og han beslutter sig for at sætte resten af sit liv (og sin død) som indsats i en god sags tjeneste.
Undervejs er Richter blevet fyret af sin læge, der ikke orkede mere hypokondri, og næsten-fyret af sin institutleder på universitet, og han har derfor reflekteret på en stillingsannonce fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Han består de mange optagelsestest, tager orlov fra sin lektorstilling og bliver indhenter i FE. Ingen får noget at vide om Richters dobbeltliv, hverken teenagerdatteren, eks-konen eller den lettere alkoholiserede journalist og badmintonmakker, Robert. Kun over for den gamle ven Aslam, der gennem årene har lært Richter at tale urdu, mens Richter bl.a. har hjulpet Aslams søn med lektierne, løfter han lidt af sløret. Den pakistanske kioskejers søn røg på et tidspunkt ind i kriminalitet og døde af sine kvæstelser efter et voldsomt overfald i fængslet. Aslam vil have hævn, mener Richter. Det vil Richter (vist) også.
Den dødssyge historielektor sendes på en ekspedition til Karachi, hvor han via en dansk-pakistansk frisør skal indkredse hendes bror, en internationalt eftersøgt Al Qaeda-terrorist og i øvrigt selvsamme person, der lokkede Aslams søn i uføre. Det ender ikke helt, som Richter havde forudset. Verden er nemlig ikke helt, hvad den giver sig ud for, og hvem, der er hvem og til at stole på, bliver gradvist mere utydeligt.
»Hypokonderens død« er på mange måder og trods sit handlingsforløb en anti-spændingsroman. Den er skrevet i et afdæmpet og regelret sprog (om end der ind imellem hæftes lidt for mange bisætninger på grundstammen), den er underfundig og underspillet humoristisk, og så er den langt mere udfordrende, end den umiddelbart ser ud til at være, med sin atypiske antihelt, sin næsten drævende opbygning og sine begavede og tvetydige provokationer. Er terrorister eksempelvis de eneste, der sprænger uskyldige, inklusive sine egne, i luften? Er et islamisk verdenskalifat sandsynligt? Er vestens trusselsberedskab for højt? Er verden i virkeligheden ikke bare en hypokonder… Døm selv!
Titel: Hypokonderens død Forfatter: Hans Davidsen-Nielsen Sider: 320 Pris: 300 kr. Forlag: Politikens Forlag
