De uenige jøder

Det er svært at skrive en bog om jødisk kultur, når man som forfatter selv føler sig udenfor.

Hvis en eller anden jødisk religiøs fanatiker skulle få den idé at anlægge sager mod danske medier som repræsentant for 94.923 efterkommere af Moses, ville aviserne intet have at frygte. De 94.923 ville alle sammen være uenige. En jødisk vittighed siger, at når tre jøder er samlet, er der fire meninger. Jøder kommer fra så mange forskellige kontinenter, har så mange forskellige kulturer og politiske meninger, at enighed er en by i Birobidjan (jødisk stat i Rusland, red.). Man ville ikke kunne samles om noget.

Kan man sammenfatte alle disse religiøse, kulturelle og politiske retninger i en samlet beskrivelse? Heidi Laura har forsøgt i sin bog »Den jødiske verden«, men det lykkes ikke særligt godt, fordi forfatteren i væsentlige afsnit om den tunge historiske arv efter Anden Verdenskrig ikke har helt styr på de historiske frontkrige.

Uden for fællesskabet

Hvad der er værre er, at forfatteren selv synes at have det svært med både Israel og det jødiske fællesskab. Hun føler sig helt klart ikke som en del af fællesskabet og flere afsnit virker bitre, som skrevet af én, der står uden for. Det er sådan set ganske forståeligt, at hun har det sådan, for det fællesskab er en flygtig og udefinérbar størrelse.

Man burde ikke i dag kunne udgive en bog om jøderne, herunder jødiske menigheder i Danmark og Europa, uden at skildre den alvorlige kattepine, som mange jøder er havnet i under indtryk af den voksende jødefjendtlige stemning blandt muslimer i Europa.

Der er ellers nok af litteratur og opinionsundersøgelser til at skildre denne voksende fare. Vor naboby Malmø er præget af alvorlige udslag af denne nye antisemitisme og mange svenske jøder flytter fra byen til enten Stockholm eller Israel. Alligevel er det lykkedes Heidi Laura helt at undgå denne problematik. Det burde ikke være muligt.