De lever et liv for kunsten

Jandy Nelson skriver originalt og intenst om to unges vej ud af sorgen og ind i kunstens verden.

Jandy Nelson har med »Jeg henter solen ned« skrevet en af de young adult-romaner, der ikke har en øvre aldersgrænse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sonya Sones/Gyldendal

Meget såkaldt young adult-litteratur bliver købt og læst af voksne, for genren kan give brusende og berusende læseoplevelser, der ikke kender til nogen aldersgrænser opad. Amerikanske Jandy Nelsons »Jeg henter solen ned« er netop sådan en bog.

Der er som udgangspunkt tale om en ganske ordinær fortælling om en familie i opløsning, om kønsidentitet og kærlighed, om søskendejalousi, sorg og savn.

Til gengæld er der originalitet og spændstighed i sproget og i historiens struktur, der er som et puslespil, hvor brikkerne dukker op hulter til bulter i forhold til kronologien: En fælles familiehistorie om liv og død fortælles skiftevis af Noah, fra han er 13-14 år, og af hans tvillingesøster, Jude, der begynder at fortælle i 16 års-alderen. Det skelsættende, der gør de ellers så tætte søskende til arge modstandere, sker sidst i Noahs fortælling.

Historien er henlagt til Californien, og Noah begynder med at fortælle om et særdeles groft mobbeoverfald, hvor han er tæt på at dø, og som udelukkende skyldes, at han opfører sig anderledes end surferslænget.

Han er en ikke-sportslig kunstner in spe, der tumler med sin hemmeligholdte homoseksualitet, og faderen mener tilmed, at hans sværmeriske søn må være skabt ved »partenogenese«, altså jomfrufødsel. Han opholder sig mest i skoven med sin tegneblok, hele tiden i gang med at tegne skitser, allerhelst af nøgne drenge. Hans største ønske er at blive optaget på byens kunst-high school.

Usædvanlig fornem

En ny dreng, Brian, flytter ind i genbohuset. Også han er en nørd, intenst optaget af universet. Et spirende venskab – og mere end det – opstår, men den intenst levende skildring af Noahs seksuelle udvikling overtrumfes delvis af portrættet af hans indre liv, hans vildt ekstatiske, jublende kunstneriske livsvilje. Noah farver alt. Selv sproget.

Judes – trods alt – mere almindelig historie, indledes med et tilbageblik, fra hun som 14-årig oplever en særdeles grim »første-gang«, hvorefter hun resolut klipper håret af, formummer sig i oversize-tøj og indleder en drenge-boykot. Det sker samme dag, som moderen dør i en bilulykke, og to år efter er hverken Jude, Noah eller faderen kommet sig over savnet.

Jude er nu en utilpasset elev på den high-school, som Noah drømte om, men som han ikke blev optaget på, og hvorfor Noah blev udelukket, er en af de mange hemmeligheder, som forfatteren af uvisse årsager har følt trang til at afsløre til sidst. Hun gør det tilmed så grundigt, at der går amerikansk TV-serie i den, og det havde hun sådan set ikke behøvet.

I en tid, hvor unge i stigende omfang søger ind på skrivekurser og kunsthøjskoler, skildrer hun på usædvanlig fornem vis to unges ubændige trang til at skabe sig et liv. Gennem kunsten.

Titel: Jeg henter solen ned. Forfatter: Jandy Nelson. Oversætter: Kina Bodenhoff. Sider: 456. Pris: 250 kr. Forlag: Gyldendal.