Kærlighed gør blind, som man siger, men det er der også meget andet, der gør. Krig, for eksempel. Og frygt, fare, feber. Manglende anerkendelse, manglende tro på egne evner, manglende overskud og glæde i livet.
Når så flere parametre slår ud på den mentale synsskala, mister vi virkelighedsopfattelsen og fordrejer og forvrider såvel vores verdensbillede som billedet af os selv og den anden, de andre, i en sådan grad, at vi tillader os at sige og mene og begå selv det mest horrible. Med god samvittighed og selvhøjtideligheden i behold.
Beskrivelsen af denne forskydning af normalfunktionerne hos almindelige mennesker er noget af det bedste og mest interessante ved søskendeparret Hammers rørende roman »Rosa«.
Den traditionelle krimi er lagt på hylden (for en stund, må man formode), og de to forfattere har i stedet kastet deres fortællelyst og –talent på en fortælling om mennesker, mismod og misforståelser under Anden Verdenskrig – og om de konsekvenser, det kan få, når man sætter mentale skyklapper for anstændigheden og ærligheden.
Anstændig opførsel fordærves
Den jeg-fortællende William er en ældre mand, der gennem egne dagbogsnotater fra gymnasietiden i en tysk besat dansk provinsby samt gennem en nu afdød ungdomsvenindes breve, som hun skrev til sin søster i samme periode, forsøger at samle trådene omkring begivenheder i 1944-45. Både hans egne ungdomsskriblerier og Rosas breve er spækket med forvrængninger og løgne, og kun langsomt toner den sande (?) historie frem af tidens og tilsnigelsernes tåge.
William er ikke synderligt god i skolen, især ikke til matematik, men hans autoritære apotekerfar har indskrevet ham på fysisk-matematisk linje og er dermed ved at hakke endnu et stykke af knægtens selvværd. Da den smukke, men tillukkede københavnerpige Rosa begynder i klassen, ændrer alt sig. Hun er ikke blot et stort matematisk talent, som William drømmer om at få lektiehjælp af, hun tænder også for både de bedste og de værste følelser i ham.
Det samme sker i resten af klassen, en snigende mobning udvikler sig katastrofalt, og selv de mest uskyldige begivenheder pustes op og forvrænges til ukendelighed. Kun i bagklogskabens halvklare lys kan William gennemskue fup og fakta, og han forsøger noget sent at bede omverdenen i skikkelse af Rosas nu voksne, men ukendte datter om syndsforladelse.
I ly af modstandskampen, som William og hans venner deltog perifert i, og i læ bag klassekammeraternes gruppedynamik bevægede han (og andre) sig dengang længere og længere ud på gyngende grund.
Lotte og Søren Hammer beskriver med syrlig skarphed, hvordan almindelig anstændig opførsel gradvis fordærves, og hvordan virkelighedsopfattelser tager form af folkestemningen, og man kan sagtens se parallellen til nutiden, selv om den er godt gemt i gamle kulisser og en historie om svundne tider.
Som roman er bogen ganske vellykket, om end figurerne indimellem fremstår en anelse stereotype, og sprogtonen er lidt stiv og skolemester-bagklog. På trods af formen er den heller ikke voldsomt litterær, og den ligner mere en ungdomsroman end en voksen ditto. Men med dens temaer ville den gøre sig strålende som klassesæt i gymnasier og i folkeskolens ældste årgange.
Titel: Rosa. Forfatter: Lotte og Søren Hammer. Sider: 276. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal.
