De glæder os med kolde gys

Vindblæste vilde vidder i det nordatlantiske danner ramme om to gode spændingsbøger.

Thomas Rathsacks og Robert Zola Christensens krimier bringer efterforskerne til henholdvis Grønland og Færøerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Det kan blive lidt trangt med alle de lig, der efterhånden flyder rundt på den danske krimilitterære scene, og det giver derfor god mening at udvide de geografiske rammer en smule og inddrage hele rigsfællesskabet.

Det gør både Thomas Rathsack og Robert Zola Christensen i deres i øvrigt meget forskellige nordatlantiske spændingsromaner. Ud over at det giver bedre plads til de mange dræbte, drabsmænd og drabsefterforskere, der befolker vores fælles fiktive krimiunivers, så bidrager det også med en fremmedartet vild natur af vindblæste vidder, øde områder og voldsomt vejrlig. Den slags har et vist potentiale i spændings-øjemed.

I »Dødemandsbugten« har Rathsack sendt sin hovedperson, Michael Plessner, til Grønland, hvor Pless, som han kaldes, for tiden arbejder som sprængningsekspert i et stenbrud uden for Nuuk. Plessner er suspenderet fra sit job i Jægerkorpset, mens en sag, der har relation til trafikdrabet på hans hustru og knap et-årige søn, undersøges nærmere.

Da Plessner bliver klar over, at en af hans nære jægersoldatervenner, der nu er i Siriuspatruljen, er forsvundet på mystisk vis et sted på Claverings Ø i det nordøstlige Grønland, beslutter han sig for at rejse dertil. Han får hjælp fra den tiltrækkende grønlandske geolog Maliki samt af hendes journalistveninde og dennes amerikanske pilotkæreste.

Parallelt følger man et spor omkring politikere og højtstående embedsmænd fra det grønlandske landsting, og gradvist bliver man klar over, at slædepatruljens forsvinden har at gøre med andet end ekstremt dårligt vejr.

Langt oppe på den grønlandske indlandsis er der planer om at bygge et wellness-resort til de turister, der endnu ikke kommer nok af til, at landet kan erstatte gamle indtjeningskilder med nye. Men bag projektet står internationale kræfter, der har større og helt andre planer end luksusturisme, og som bruger deres helt egne forhandlingsmetoder for at få disse forretninger ført ud i livet.

Det er effektivt og ganske godt skruet sammen. Rathsack, der selv er tidligere jægersoldat, formår at servere en kuldegysende og svedig thriller, hvor man både får en masse at vide om Grønland, om råstofudvinding, udenlandske investorer, polske pushere og jægersoldater, og hvor man samtidig er godt underholdt undervejs. Dette tredje bind i serien om jægersoldaten Michael Plessner er effektivt og ærligt på den helt ukrukkede måde.

Godt skruet sammen

Der er til gengæld mere stilistisk form og fornemmelse i Robert Zola Christensens andet bind om politiefterforsker og tidligere PET-agent Bent Kastrup, »Adams forbandelse«. Her er der tydeligvis højere litterære ambitioner, tonen i bogen er tilbagelænet nonchalant og kortfattet registrerende, handlingen er flegmatisk fremadskridende.

Der er noget fransk noir blandet op med populærvidenskabelig krimi i såvel udtryk som indhold, det er Pierre Lemaitre (uden detaljeret splatter) blendet med Sissel-Jo Gazan.

En flok spejderdrenge finder en myrdet mand i en skov på Vestsjælland, og Kastrup kaster sig over efterforskningen med sædvanligt engagement, men forstyrret af både sin samlever og af ikke helt pålidelige kolleger. Kæresten, Dorthe, er (underforstået) træt af hans brudte aftaler og er derfor ved at flytte til Frederiksværk, og visse kolleger har tilsyneladende egne dagsordner og ambitioner, der skal indfries.

Den dræbte mand viser sig at være en nørdet genforsker, der har haft genvordigheder med andre forskere i forbindelse med økonomisk støtte til udviklingen af genteknologi og har været medlem af en veterangruppe med særlig interesse for Anden Verdenskrig og nazisymboler. Efterforskningen fører Kastrup til Færøerne, hvor en større DNA-afdækning af det færøske folk har vist overraskende nyt, som afdøde og hans færøske assistent har arbejdet videre med.

Flere voldsomme overfald og drab følger trop, og nogle begynder at undre sig over, at Kastrup altid er på rette (eller måske urette) sted. Hans makker Aslam advarer ham om en mulig intern sag mod ham, og reelt ved han ikke helt, hvem af kollegerne i København og på Færøerne han kan stole på.

Plottet er skruet godt sammen, og den pudsige, lidt tvære tone gør »Adams forbandelse« til fornøjelig læsning (desværre med vel mange korrekturfejl visse steder). Til gengæld er afslutningen lige let nok og uden det twist af videnskabsdrama, som man havde håbet på.