De forsvundne filmhuse

Bøger: »Københavns biografer«Den flot illustrerede bog »Københavns biografer« fortæller et underholdende stykke kulturhistorie.

Husum Bio blev i eb årrække benyttet som lager for Nordisk Films Biografer, indtil lokalerne i 1997 blev solg og ombygget til træningscentret "Kondigrafen". I den ene ende af de små sale fik lærredet lov til at blive hængende, og den amfiteatralske hældning i salen bliver udnyttet, så alle kan se fitnessinstruktøren.<br>Ill. fra bogen Fold sammen
Læs mere

Over et Netto-supermarked på Godthåbsvej i København hænger et stort, lodret skilt med bogstaverne ROXY. Det ser mærkeligt ud.

Det er det i og for sig ikke, bare en kuriøs reminiscens, for på dette sted lå i sin tid filmhuset Roxy, der var en af hovedstadens talrige lokale biografer. De havde hver deres stampublikum og individuelle profil med hensyn til repertoire, men mange af dem var fysisk nedslidte, og i begyndelsen af 1980erne bukkede de fleste af dem under i konkurrencen med de nye multibiografer i centrum og måtte lukke.

De gamle biografer blev uforglemmeligt skildret af Berlingske Tidendens nu afdøde filmanmelder Jørgen Stegelmann i den prægtige bog »Mine biografer« fra 1986, og nu fortælles deres historie igen i Hans Christian Christiansen og Catrine Werchmeisters nydelige værk »Københavns biografer«- der ikke er nær så munter og charmerende som Stegelmanns personligt vinklede klassiker, men til gengæld saglig, yderst informativ og glimrende illustreret.

Det er ikke filmkunsten, der primært interesserer de to forfattere, men derimod arkitekturen, så man får en hel del mere at vide om, hvordan biograferne så ud, end hvad de viste oppe på lærredet. For den almindelige filminteresserede gør det måske stedvis bogen en anelse for saglig - som når man om den oprindelige Saga på Vesterbrogade får at vide, at den havde »en meget bemærkelsesværdig skalkonstruktion med 42 meters spændvidde. Selve skallen var otte centimeter tyk og støbt i klinkebeton og isoleret med beton i ribberne«- men på den anden side findes der jo masser af bøger om film og meget få om biografers fysiske indretning, så man bør ikke klage.

»Københavns biografer« kommer vidt omkring både historisk og geografisk - fra den ydmyge Platan Bio til den prægtige Palladium - og den fortæller også om længst lukkede filmhuse, som de fleste næppe kender eksistensen af. Hvor mange er for eksempel klar over, at der engang lå en biograf på hjørnet af Vesterbrogade og Rahbeks Allé?

Man savner i høj grad et register i bogen - hvis man for eksempel vil læse om biografen Atlantic, der i sin tid prydede Christianshavns Torv, må man simpelt hen bladre frem og tilbage, indtil man finder den - og må trøste sig med, at »Københavns biografer« er delt tematisk op, således at man i dens sidste afsnit kan læse om bl.a. pornobiograferne, de små biografer - f.eks. nu lukkede filmtempler som Delta Bio og Klaptræet samt heldigvis stadig eksisterende som Gloria og Vester Vov Vov - og de alternative biografer som den særprægede Skrot-In Bio i Nansensgade.

Ganske fri for konkrete småfejl er bogen ikke, men dens klare og sobre sprog gør den god at læse, og dens mange sjove illustrationer kalder nostalgiske minder frem eller får læseren til at studse. Tænk engang, at Istedgade i svundne tider havde en biograf ved navn Casino, og at Falkoner Allé bød på Napoli Teatret!

Abstraherer man fra de lidt tunge arkitekturtekniske passager hist og her, kræver »Københavns biografer« ingen særlige forudsætninger af sin læser - lige bortset fra lysten til at fordybe sig i et broget og underholdende stykke kulturhistorie.