De elsker og tænker og husker og taler

Peter Wohllebens bog »Træernes hemmelige liv« formår at ændre enhver fremtidig skovtur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Iris

Det er med en vis skepsis, man går til Peter Wohllebens bog »Træernes hemmelige liv«.

For ifølge den tyske skovfoged kan træer udvise både intelligens og kærlighed, og de har følelser, hukommelse og måske endda sprog.

Umiddelbart lyder det som overdrivelser, iblandet en uvidenskabelig omgang antropomorfi, altså menneskeliggørelse af noget ikkemenneskeligt, i dette tilfælde træer. Men under læsningen af hans bog, der er blevet en overraskende stor bestseller i Tyskland og oversat til talrige sprog, må man i hvert fald i nogen grad overgive sig.

For ikke blot emmer bogen af ubetinget kærlighed til planteverdenens mægtige konger. Den er også præget af dyb indsigt i bl.a. ege-, bøge- og birketræernes forunderlige verden, overalt krydret med videnskabelige referencer og personlige oplevelser fra skovfogedens urskovslignende herredømme i det sydvestlige Tyskland.

På skovture har de fleste af os med fascination betragtet de voluminøse og ranke stammer og undret os over træernes høje alder og forunderlige former. Men Peter Wohlleben formår at ændre hele vores syn på det prægtige plantesamfund derude. Og dermed på enhver fremtidig skovtur.

Levende træer

Vidste du, at om foråret sprøjter vandet med en sådan kraft op gennem stammen af høje træer, at man kan høre det, hvis man lægger et stetoskop til barken? At i løbet af sin flere hundrede år lange levetid producerer et egetræ omkring 1,8 mio. agern, men af disse bliver statistisk set kun et enkelt til en ny, fuldvoksen eg? Eller at træer af samme art »taler« sammen gennem såvel rødder som et netværk af svampe?

Det sidste giver forfatteren et tankevækkende eksempel på: For en del år siden opdagede han i sin skov i Eifelbjergene en stor, mosklædt sten, der ved nærmere eftersyn viste sig at være resterne af en stub fra et bøgetræ, der måtte være fældet for 400-500 år siden. Men dele af stubben var stadig levende.

Forklaringen er, at den bliver understøttet af sine levende naboer, der pumper sukker og næringsstoffer over i stubben via rødder eller gennem det underliggende svampenetværk. Hvilket får Wohlleben til at konkludere, at træer er sociale væsner med dybe og århundredgamle »venskaber«.

Måske lige så forbløffende er det, at 200 år gamle bøgetræer hjælper deres »børn«, som står i ellers dræbende skygge, med næring og sukker gennem rødderne.

»Man kunne også sige, at de ammer babytræerne«, skriver Wohlleben antropomorfisk.

Her begynder denne anmelder at stå af. Det samme gør jeg i et vist omfang, når jeg læser, at træer »har noget i retning af en hjerne« i deres rødder, og tilmed med langsomme neurologiske processer i form af elektriske impulser, der også findes hos dyr.

Alligevel ender man - trods en noget springende tekst - med at overgive sig til skovfogedens vid, begejstring og nærmest amourøse forhold til skoven og dens træer. Han formår klart at anskueliggøre den enorme betydning, træerne har for al biologi på kloden, herunder mennesket. Hvorefter man drømmer om at drage til de dybe løvskove i Schwarzwald - frem for ud i en liden dansk kulturplantage med dens regelrette rækker af nåletræer.

Titel: Træernes hemmelige liv. Forfatter: Peter Wohlleben. Oversætter: Anette Broberg Knudsen. Sider: 216. Pris: 249,95. Forlag: People´s Press.