Det bedste råd, man kan give folk, der ikke kan fylde habitjakken ud, er at finde en god skrædder og få yndlingsjakken syet ind. Det ville være synd at forsøge at fylde den formentlig fitte krop op med friture og flødeboller bare for at få tøjet til at passe.
Fedt fylder, men det gør ikke ret meget godt for form, figur og fortælling.
To danske krimier lider desværre af den slags ord- og detaljebulimi, der besværer og opfeder ellers smækre og spændstige historier.
Selvudgiver, forfatter med mere Henrik Frederiksen er nok en gavmild fortæller med masser af humor og hang til cliffhangere, og han forstår at skabe et plot og give figurer og fortælling liv.
Desværre har han en ærgerlig tendens til overfodring af enhver lækker pointe, så det ender med, at helheden bliver tung og uskarp.
Begges tekster trænger til opstramning
I »Det dobbelte menneske« møder vi en ung kokainmisbruger, Marc, søn af Politikens kulturredaktør, der på vej hjem efter en koncert bliver gennembanket af to knægte.
De påstår, at han har stjålet en computer med afslørende beviser om københavnsk korruption, men Marc benægter, ender på Rigshospitalet og senere på en meget speciel døgninstitution.
Her bor og arbejder den jeg-fortællende hovedperson, en rastløs, lettere selvoptaget mand med lækker kone og lille søn.
Marc åbner sig for sin nye kontaktperson, og sammen med stedets altmuligmand, den utilregnelige og usoignerede Pastoren, forsøger de at finde ud af, hvem der står bag overfald og forsatte trusler.
Det fører dem ud i farefulde situationer, hvor biljagter, våben og en sexhungrende sygeplejerske bidrager til spændingen – og på sin egen måde også til bulimien.
At Frederiksen har solgt 170.000 eksemplarer af sine egne bøger på eget forlag er ikke overraskende. Men hvis han slankede og fittede sine tekster i samme stil, som hovedpersonen holder sig i form, ville han givetvis let og elegant kunne springe med op på podiet hos de bedst sælgende danske krimiforfattere.
Den samme spådom kunne man kaste i nakken på journalist, producer med mere Morten Buschmann. Hans debut som krimiforfatter, »Indhenter«, er endog strammere skrevet og med en anderledes omfangsrig research.
Her er vi tilbage i 2005, hvor Muhammedkrisen raser, og en seriemorder plaffer den ene junkie efter den anden ned. Den veldrejede politianklager Annesofie Gundelach forsøger sammen med drabschef John Milner at fange den person, hvis gerninger nogle fordømmer, andre bifalder, alt imens hun dyrker hed sex med sin smukke, galante og helt igennem perfekte kæreste.
Fra kystbanesex til efterretningstjenesten
»Indhenter« bevæger sig fra kystbanesex ind i efterretningstjenestens hemmelige indre og skarpskyttens hjerne, forbi Anders Fogh Rasmussens tanker, en jødisk mafialignende families hævntørst og en ung DR-journalists frustrationer og til både Tyskland, Israel, Irak og Afghanistan.
På mange måder fremragende leveret, men desværre bare lige en tand for overdoseret i spændingsbremsende detaljer og sære scener.
Med spændte sprogmuskler og skrædderskåret handlings-habit ville Buschmann imidlertid kunne lægge verden for sine fødder.
3 stjerner
Forfatter: Henrik Frederiksen.
Titel: »Det dobbelte menneske«.
Sider: 367. Pris: 250 kr.
Forlag: Journeyman.
4 stjerner
Forfatter: Morten Buschmann.
Titel: »Indhenter«.
Sider: 492. Pris: 300 kr.
Forlag: Mellemgaard.
