Dansk musiks lucifer

Portræt af komponisten Rued Langgaard som dansk musiks sanselige symbolist. Smal i det ydre, stor og urovækkende i det indre.

Rued Langgaard. Foto fra Bogen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Amok! En komponist eksploderer«.

Ordene står i Rued Langgaards symfoni nummer 12. Lige midt i det partitur, han skrev på Kullen i sommeren 1946.

Det otte minutter korte orkesterværk er på mange måder vild musik. En musik om død og helvede og hyggelige Helsingborg i almindelighed.

»En forknyt musik, der oser af frustrationer,« som radiomanden og forfatteren Esben Tange siger.

Hans bog om den dansk musiks ufrivillige outsider hedder »Mod lyset« og er besynderlig i det ydre: Kvadratisk. Sært udefinerlig i farven. På en vis måde ikke for køn.

Og den rammer måske netop derfor komponisten lige på kornet. Rued Langgaard hører ingen steder hjemme og glider ikke så let ind mellem reolens mere kurante formater.

Outsiderens livsbane er for længst blevet en af dansk kulturlivs store historier.

Hans opvækst i det ambitiøse københavnerhjem. Hans tidligt udviklede talent for både tangenter og komposition. Hans voksende foragt for alle andres middelmådighed og Carl Nielsen især. Og til sidst hans eksilering som domorganist i Ribe ved den jyske vestkyst – hvorfra manden håner alt og alle og sørger for, at »Dovenlarserne faar Raketter i Enden«.

Om dét med eksplosionen har flere betydninger, ved man jo aldrig. Langgaard selv er på én gang genemført genial og lidt af en stakkel.

Da man mange år senere obducerer hans enke, konstaterer lægen efter sigende en ubrudt jomfruhinde.

Sanselig og symbolist

»Mod lyset« er den første bog i en planlagt serie om ham. Esben Tange fokuserer på hans forhold til lys i enhver forstand. Og spændende nok på Langgaard som symbolist – som bannerfører i bevægelsen fra det romantiske til det moderne, fra det malende til det mystisk orienterede.

Kort sagt som musikalsk forvalter af den tradition, man kender fra en digter som Sophus Claussen eller en billedkunstner som Rudolph Tegner.

Så selv om bogen handler om musik, spiller både ord og billeder en hovedrolle.

Ordene i form af knivskarpe analyser af fire symfonier om det laveste og det højeste: »Klippepastoraler«, »Hin Torden-Bolig«, »Hélsingeborg« og den sene »Syndflod af Sol«.

Billederne i form af meget velvalgte og vidunderligt gengivne malerier og skulpturer fra tiden. Når man kigger på værker som »Uvejr i Skærgården« af August Strindberg fra 1892 eller »Sol og Ungdom« af J.F. Willumsen fra 1910 – så falder forbløffende mange sider af Rued Langgaards musik på plads i ens sind.

En lille udgivelse, der vækker store tanker. Sært firkantet og bogstaveligt tynd i det ydre. Men ganske overvældende i det indre udstyr og aldeles urovækkende for alle elskere af idyl.

»Vi skal helt ind i sindet,« som hypnoti­søren siger.

Titel: »Mod lyset. Rued Langgaard, muikken og symbolismen« – første bind i serien »Hjerterne opad«.Forfatter: Esben Tange. Sider: 86. Forlag: Forlaget Taarnborg.