Middelalderens lange fangarme har godt fat i nutiden i Jens Henrik Jensens foruroligende »De mørke mænd«. Fortidens krogede lemmer slanger sig frem i de øverste lag af samfundet, griber om enhver demokratisk tanke og strammer grebet, så det meste går til grunde, og kun skinnet er tilbage, skindemokratiet.

Med andre ord: Datidens Danehof, der dengang havde mere magt end kongen, regerer stadig i Jensens skræmmende univers, selv om ingen andre end den lille udvalgte skare af medlemmer kender til det.

Det vil sige, krigsveteranen Niels Oxen gør også. I Jensens forrige bog, »De hængte hunde«, om denne posttraumatiserede soldat, Danmarks højest dekorerede nogensinde, optrevler Oxen og hans umage makker, den etbenede PET-agent Margrethe Franck, det moderne Danehof. De afslører magtmisbrug og skindemokratiske sammenhænge, men de får ikke skovlen under den hemmelige sammenslutning af magtfulde mænd, til dels fordi stærke kræfter inden for politiets egne rækker arbejder imod dem.Blandt andet derfor lever Oxen nu på flugt, og ingen, end ikke Franck, kender hans tilholdssted. Han har skiftet identitet til den rumænske indvandrer Adrian Dragos og arbejder som billig arbejdskraft på et dampbrug et sted i Jylland. PET-chefen, Mossman, er imidlertid meget ivrig efter at komme i kontakt med Oxen igen, og da det omsider lykkes Franck at finde frem til ham, baner hun også vejen for dem, der vil ham til livs.

Menneskejagt

En veritabel menneskejagt indledes, og selv om Oxen er kampberedt og veltrænet, lægges der så mange fælder for ham, at både middelalderlige og moderne fangarme river ham i haserne. De krigstraumer, den dødsangst og den posttraumatiske stress, han lider af, er både hans styrke og svaghed, og Jensen beskriver med indsigt og underspillet indignation de modbydelige men, som hjemvendte soldater må leve med.

En af de største forcer ved »De mørke mænd« er da også Jensens samfundskritiske vinkel, det gælder såvel behandlingen af krigsveteraner som eksistensen af mere eller mindre magtfulde direktør- og politikerloger.

Konspirationstankerne omkring sidstnævnte er kørt til det yderste med det overlevende Danehof, og hvad enten man kan acceptere den præmis eller ej, så er én ting sikkert: Jensen formår at skabe en god og gedigen spændingshistorie med afsæt i middelalderen og med meget aktuelle problemstillinger som ingredienser.

Bogen er i øvrigt godt researchet, man mærker Jensens journalistiske håndelag – på trods af smuttere, som når der pludselig læses i det hedengangne Børsens Nyhedsmagasin.

Sprogligt har forfatteren udviklet sig. Der er indimellem det dramatiske og åndeløst hurtige nogle meget fine poetiske passager, der nok bremser farten, men samtidig øger læsefornøjelsen. Desværre holder Jensen ikke kadencen hele vejen, og det trætter, at der er for mange tamme gentagelser, og at man flere gange forvirres over, hvem »han« er, når synsvinklen skifter, og personen ikke præsenteres. Men det ændrer ikke ved, at »De mørke mænd« er en morderisk velturneret krimi, som man glæder sig til at læse fortsættelsen af. Overlever Danmark eller Danehof, Oxen eller eksmiddelalderen?

Titel: »De mørke mænd«.
Forfatter: Jens Henrik Jensen.
Sider: 476.
Pris: 300 kr.
Forlag: Politikens Forlag.