Da Pauli var ung

Juaaka Lyberths »Godt i vej«, der er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, er en sympatisk grønlandsskildring, men savner litterær styrke.

»En fortælling om nogle af de ting, som 50ernes og 60ernes unge og deres forældres generation gennemlevede i ændringernes epoke i Grønland.«

Sådan står der på titelbladet i Juaaka Lyberths »Godt i vej«. Ordene siger meget om romanen og gør det på flere måder. På én måde er det således et meget præcist referat af det, der skrives om på de 296 sider, hvor læseren følger grønlandske Pauli, fra han går af skibet fra Uummannaq, hvor han har været hjemme på sommerferie, og vender tilbage til kost- og realskolen i Nuuk. På kajen forventer han at se sin kæreste Else, der imidlertid har taget deres aftale om ikke at være bundne til hinanden alvorligt – og Pauli har heller ikke just levet i cølibat under deres adskillelsesperiode.

Året er 1969, og de nye vinde, der blæser over Europa og USA, har også nået Grønland, hvor kollegiet med dets danske lærere og opsynsfolk bliver et miniaturebillede på danskernes problematiske rolle i forhold til grønlænderne.

Langt fra problemfri

Det er stadig en væsentlig diskussion, og det må også være emnet, der har fået Grønland til at indstille »Godt i vej« til Nordisk Råds Litteraturpris 2014. Som roman er den langt fra problemfri. Den lider, som i citatet på titelbladet, af overforklaringer, og læseren får undervejs meget lidt plads til at danne egne billeder og meninger. Som da Pauli og hans venner har oplevet den usynlige mur mellem dem og danskerne, og der så kommer sådan et afsnit: »Alle disse ting viste den indbyrdes fjendtlighed og den manglende gensidige sympati, der eksisterede mellem de to befolkningsgrupper, som man bare accepterede og ikke forsøgte at gøre noget ved.«

»Show it, don’t tell it«, lyder et gammelt råd, men det er ikke ét, Juaaka Lyberth kender til eller ønsker at tage ved lære af. Sproget er heller aldrig hverken poetisk eller præcist, men holdes i en hyggelig, anekdotisk tone og hjemsøges desuden af et noget altmodisch ordvalg. Måske vil forfatteren ramme datidens måde at tale på, men det får altså denne læser til at stoppe op og undres, når de unge eksempelvis bliver »varme på hinanden«, og når der tilmed benyttes døde fraser som »historiens vingesus« og »en klump i halsen«.

Men der er altså også pænt at sige om »Godt i vej« – selv titlen har et lidt patineret præg – for romanen er okay i sine beskrivelser af teenagelyst- og liv og også nuanceret i sin beskrivelse af relationen mellem grønlændere og danskere. Her er ingen entydige ofre eller skurke.

Spørgsmålet er måske bare, om Juaaka Lyberth skulle have skrevet en erindrings- og debatbog i stedet for en roman.

Meget skønlitterært sus er der i hvert fald ikke over »Godt i vej«, hvor det af bagsideteksten fremgår, at Juaakas historie i høj grad ligner Paulis.

Forfatter: Juaaka Lyberth. Titel: »Godt i vej«, oversat fra grønlandsk af Lars Wind, 296 s., 300 kr. Forlag: Milik Publishing.