Da kongen var en overtosse

Nobelpristageren Dario Fo fortæller danmarkshistorie på sin helt egen maner.

Dario Fo fortæller fabulerende om Christian VII i »Der er en skør konge i Danmark«. Fold sammen
Læs mere
Foto: GABRIEL BOUYS

Et møde mellem Danmarks skøreste konge og farcens italienske mester, den folkelige fortæller og nobelpristager Dario Fo, ligner unægtelig et løfte om galskab på højt niveau. Fos fabulerende fortælling »Der er en skør konge i Danmark« holder da også stilen.

Det er ikke nødvendigt at have terpet den danske kongerække i skolen for at være klar over, at Christian VII hører til de særeste skikkelser blandt Danmarks regenter. Den kongelige sindssygdom og historien om kærligheden mellem kongens livlæge, Struensee, og dronning Caroline Mathilde er da også blevet indgående behandlet i romanform, på film og senest som tegneserie.

Ikke mindst Nikolaj Arcels film »En kongelig affære« har bidraget til populariseringen af det spektakulære stykke danmarkshistorie, og at også Dario Fo er faldet for det farverige trekantsdrama, er der indlysende gode grunde til.

I Christian VIIs væsen med de bratte skift mellem lysende vanvid og klar fornuft har teatermanden og den politisk engagerede gøgler fundet stikord til den rene farce. Samtidig tegner historien om Struensees reformer og den senere Frederik VIs landboreformer konturerne af oplysningstidens idealer og et sjældent progressivt europæisk styre.

I god maskekomediestil optræder fortælleren i »Der er en skør konge i Danmark« i skiftende kostumer. Med grundige kildestudier som påskud og forklaring har fortælleren samlet sit alternative stykke danmarkshistorie ved hjælp af »nyfundne« dagbogsafsnit, erindringer, hemmelige notater osv.

På skift leverer Christian VII, »den kongelige overtosse«, dronning Caroline Mathilde, Struensee og alle det royale spils andre agerende deres synsvinkler, referater og kommentarer til den snart grotesk farceagtige, snart tragiske historie.

Dario Fo i fin form

De skiftende scener og kombinationen af hofsprog og lavkomik er sider af Dario Fos bud på det underholdende politiske lærestykke, og teaterdimensionen i hele arrangementet understreges af multikunstneren Fos mange tegnede og malede portrætter af de historiske figurer, som med deres grelle farver og klare træk af karikaturen signalerer karneval og lystigt maskespil.

Der er farvestrålende overensstemmelse mellem illustrationerne og de saftige farceoptrin, når kongens og dronningens morgenmad med croissanter og honningmarmelade smelter sammen med »afsindig elskov«, eller når kronprinsen og hans elskerinde søger mod gemakkerne »nærmest slynget omkuld af en brusende brodsø af brunst«, som Fo med malende bogstavrim beskriver det.

Den fabulerende brug af et eksisterende materiale er Dario Fo i fin form, og brugen af danmarkshistorien stimulerer nysgerrigheden. Det er lige før, man som dansk læser rødmer en smule genert over nobelpristagerens uforbeholdne hyldest til de danske landboreformer, der i betydning nærmest sidestilles med Den Franske Revolution.

Bent Holms oversættelse er glimrende, og som teaterhistoriker får han flot placeret Dario Fo i den italienske tradition mellem folkelige fortælleformer og avantgardekunsten.

»Der er en skør konge i Danmark« er en bagatel med perspektiv, gennemtrængt af troen på »fornuftens magt« og sympati for »den kongelige overtosse«, som ifølge Dario Fo satte sig sine yderst fornuftige spor i Danmarks – og for den sags skyld Europas – historie.

Titel: Der er en skør konge i Danmark. Forfatter: Dario Fo. Oversættelse og efterord: Bent Holm. Sider: 200. Pris: 299 kr. Forlag: Multivers.