Knut Hamsun var Norges mest kendte og beundrede forfatter. Hædret med Nobelprisen i litteratur.
Det var et chok for mange nordmænd, at han støttede den tyske besættelse af Norge.
Efter krigen kom det til et retsopgør, hvor man lod den gamle forfatter slippe mildt ved at betegne ham som alderdomssvækket og senil.
Siden har debatten om hans holdninger og forfatterskab raset, for som altid kan man stille spørgsmålet, om man kan læse hans bøger uden at skele til hans nazisme?
I Tore Rems bog »Knut Hamsun. Rejsen til Hitler« bliver læserne inviteret med til Knut Hamsuns besøg hos Adolf Hitler 26. juni 1943.
Hamsun var forgudet af en række nazistiske ledere og ikke mindst propagandaminister Joseph Goebbels så op til ham, og de mødtes i Berlin til en tårevædet og hjertelig sammenkomst.
Men nu stod Hamsun altså foran selve Føreren i bjerghytten Berghof og Tore Rem skriver: »Mødet begyndte hjerteligt. Tonen var god. På bedste engelske vis serveredes der te. Førerens favoritdrik (…) De to udtrykte deres store respekt for hinanden.«
Tore Rem er norsk litteraturprofessor, og hans biografi er langt hårdere i sin kritik af forfatterens holdninger end tidligere biografier om Hamsun, hvor læserne fik serveret historier om, at ganske vist flirtede den gamle forfatter med nazismen, men ægte nazist var han ikke. Og man accepterede endvidere historien om, at Hamsuns rejse til Hitler skyldtes Hamsuns ønske om at få den nazistiske rigskommissær, Josef Terboven, fjernet, fordi han var for brutal.
Tore Rem giver med nye kilder en ny fortolkning af hændelsesforløbet. I virkeligheden skyldtes Knut Hamsuns møde med Hitler, at han ville sikre den norske nazist Vidkun Quislings position i Norge og sikre det nazistiske Norges position i det nazistiske storrige. Mødet gik i øvrigt dårligt, for Hitler ville ikke røre ved Terbovens position.
Nazist og jødehader
Tore Rem beskriver Hamsun som vaskeægte jødehader, entusiastisk nazist og en beundrer af Hitler og hans drømme om en ny verdensorden. Tore Rem trækker på nye kilder fra norske og tyske arkiver og ikke mindst de fuldstændige dagbøger af Joseph Goebbels, som ikke tidligere har været benyttet til en beskrivelse af Knut Hamsun. Hamsun holdt sig ikke tilbage med formuleringer som følgende: »Adolf Hitlers værk er et mirakel af vilje og germansk kraft. England må i knæ« (23. juni 1943).
Ifølge Tore Rem brugte nazisterne Knut Hamsun uhæmmet i deres propaganda. Når de skulle vise, at det nazistiske regime var udtryk for en kulturel renæssance tyede de til Hamsun. Ifølge Rem var han den eneste virkelig berømte europæiske forfatter, der utvetydigt stillede sig på nazisternes side og som støttede dem i hele perioden fra 1933 til 1945. Han kan til en vis grad sammenlignes med den franske forfatter Louis-Ferdinand Céline, der var fanatisk jødehader, og amerikaneren Ezra Pound, der helhjertet støttede Mussolini og facismen, men de to blev ikke anvendt lige så intenst af nazisterne.
I »Knut Hamsun. Rejsen til Hitler« berører Tore Rem den danske forfatter Thorkild Hansens bog om Knut Hamsun, og den giver han ikke meget for. Thorkild Hansen forsøgte at give Hamsun et vist forsvar, men Tore Rem afskriver Hansen med få ord.
Tore Rems bog fik i 2014 den norske kritikerpris, og det synes med god grund. Bogen er veldokumenteret, og næppe nogen kan mere være i tvivl om, at Knut Hamsun gennem hele den nazistiske periode var en vigtig støtte for nazisterne.
Titel: »Knut Hamsun. Rejsen til Hitler«.
Forfatter: Tore Rem.
Sider: 399 sider. Pris: 300 kroner.
Forlag: Vild Maskine.
