Bobhunden er mere traditionel og småborgerlig á la tegneseriestriben »Hunden Freddie«, som flere billeder minder om. Bob henter »manden« på stationen efter endt arbejde. Sammen går de hjem gennem byen, hvor et cirkus er ankommet. Bob møder sin hemmelige kæreste Linda, og manden køber en blomsterbuket til »mor«.

Det er alt, men der er faktisk flere lag. Bob fungerer nemlig som et kompetent barn, der i skikkelse af en gul hund ser og oplever langt flere ting og lang tid før sin ejer. Den har blot ikke sproget at gengive det med. Bartholin visualiserer mesterligt den mangfoldighed, Bob opfanger, men som ejeren altså ikke gør, og følger tekstens lavmælte tone op med en fin, neddæmpet farveskala.