Colm Tóibíns giver os livets rytme

Colm Tóibíns roman »Nora Webster« er en nuanceret skildring af en kvindes søgen efter et nyt ståsted i kølvandet på mandens pludselige død.

»Nora Webster« af Colm Tóibín har en intens atmosfære samt en særlig ægthed i tonen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tiderne Skifter
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er tragiske tab og traumatiske oplevelser kun tyngende? Eller kan vi – på baggrund af nye og svære erfaringer – få øje på nye eller henslumrende sider af os selv? Colm Tóibín giver os i sin velskrevne og menneskekloge roman »Nora Webster« et glimt af muligheder.

Den anerkendte irske forfatter bygger sit kvindeportræt op trin for trin og løfter sløret for Noras personlige udvikling efter mandens alt for tidlige død. Hun står alene med to døtre og to sønner på hver sit stadie i livet, og hun skal finde en ny platform.

Med sans for hverdagens udfordringer gør Colm Tóibín Nora levende for os ved at belyse hende fra forskellige sider og skiftende sammenhænge og ved at pege på omverdenens reaktioner. Karakteristisk for Toíbín er den særlige kunstneriske nerve, han formidler på en ukunstlet måde. Vi mærker den i Noras glæde ved klassisk musik. Idet Tóibín kæder det nære og hverdagslige sammen med det overraskende og usædvanlige løfter han beskrivelsen.

Colm Tóibín har tidligere markeret sig ved at skrive i et enkelt sprog og med stor empati i bøger som den sublime roman-biografi »Mesteren« (2006) – om den amerikanske forfatter Henry James – og kvindeportrættet i »Brooklyn« (2009). Med »Nora Webster« giver Colm Tóibín nu atter vidnesbyrd om sin sikre hånd, når det gælder at indkredse et miljø, en tid og en kvinde.

En mindre irsk by i 1960erne synes umiddelbart ikke at åbne mange muligheder for Nora, som har stået i skyggen af sin mands indtagende væsen og respektfulde indsats som skolelærer. Men hun finder ind til egne behov og får et bedre greb om børnene. Især drengene har en voldsom sorgproces.

Man overgiver sig let

Romanens styrke ligger i rytmen og alvoren. Personlig udvikling er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Vi fornemmer, at Nora langsomt graver sig ud af mørket. Det komplekse i hendes sind og modsætningen mellem omgivelsernes forventninger til en sørgende enke og hendes impulsivitet og beslutsomhed står stærkt.

Hun ser konturerne af sig selv, når hun lytter til klassisk musik, og hun begynder at tage sangtimer. Men intet er sikkert. For, som det hedder i romanen: »Vi kan leve mange forskellige liv, men der er dog grænser. Man ved bare aldrig på forhånd, hvor de går«.

Et vigtigt stilhedens tema bliver slået an, når malerkunstens og musikkens intensitet trækkes frem i lyset. Larmen fra de store sociale omvæltninger og voldsomme sammenstød mellem katolikker og protestanter høres i baggrunden.

»Nora Webster« er en væsentlig roman om en kvindes sorg og evne til at trække sig selv op og komme videre. Bogens intense atmosfære og glimtvise kig til Noras mulige selvrealisering sidder længe i kroppen. For Tóibín formår at skrive livets rytme frem.

Romanen peger på nødvendigheden af at turde gå nye veje, og den gør det – vel at mærke – uden at blive firkantet. Til trods for et element af mystik har »Nora Webster« en særlig ægthed i tonen. Man overgiver sig let og gerne.

Titel: »Nora Webster«. Forfatter: Colm Tóibín. Oversætter: Ninna Brenøe. Sider: 344. Pris: 350 kr. Forlag: Tiderne Skifter.