Citronnødvendigheder

Grotrian får unægtelig noget fra hånden og ånden. Den samlende titel »Selvbinderhjertet« er en smuk Grotrian-konstruktion, som med raffineret naivistisk logik kobler høstens afgrøder sammen med julehjertefletning og religiøs inderlighed. Langt kommer digteren omkring i den sammensatte udgivelse, som spænder fra figurdigte, hvor bogstaver og tegn danner billeder, til forårs-, påske- og mælkevejssalmer, hvor digtenes jeg kan spænde sig selv for et bogstavelig talt eksplosivt billedsprog: »jeg sprudler som en hel vulkan/min skov er ild, der glammer«. Undervejs optræder flere tekster med referencer til litteratur og billedkunst, og i en tekst tilegnet Gustaf Munch-Petersen får vi denne definition: »Et digt er et citronnødvendigt romertal på intethedens krave«. Grotrian er kryptisk med maner.