Cirkus Smertefuld

Islandske Gudrún Eva Minervu­dóttirs fabulerende, fantasifulde og groteske fortælling om et halvpornografisk horrorteater er rædselsvækkende - og vidunderlig.

Handlingen i Gudrún Eva Minervudóttirs skrækkelige, skønne, groteske og fabulerende roman lader sig ikke uden videre resumere. Men læses, det skal den! Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man kan ikke resumere handlingen i Gudrún Eva Minervudóttirs »Yosoy« uden at forvrænge helheden. Der er så mange lag, henvisninger og hentydninger, så mange sære figurer og sære scener, at man både skal kunne sin nordiske mytologi, sin Stephen King, have begreb om den mest udstillende reality-TV og meget, meget andet for at få det hele med.

Det er måske så også den eneste anke, man kan komme med, hvis det da er en anke. For man må naturligvis bare læse denne roman, som den er - og for det den er: En grotesk, burlesk og tragikomisk fabel om smerte, bevidsthed og overlevelse. Romanen er både skrækkelig og skøn. Den er let som et eventyr i sprog og form. Og den er tanketung og dyster som en gammel teatertragedie i al dens symbolik og polemik.

Gådefuldt kultcirkus

Den i Bruxelles bosatte smerteforsker Olafur Benediktsson bliver af den stenrige Louise de Roubaix sendt til Reykjavik for at infiltrere det gådefulde kultcirkus »Yosoy«, der kræver skyhøj entré af det skrækhungrende publikum. »Madame«, som fru Roubaix kalder sig, deltager i en kryptisk konkurrence i en hemmelig loge, og Olafur er hendes sagesløse hjælper.

Han bliver installeret i et rækkehus, hvor der blandt naboerne både bor en lille pige, Elin, der lever med kroniske smerter og tvangsforestillinger, og så en ung vred teenager, Joi, der ikke kan mærke den mindste smerte og derfor - viser det sig - lader sig indrullere blandt »Yosoy«s kropskunstnere. Joi får indopereret nogle særlige metalkasser i maveregionen og optræder herefter som skydeskive for en knivkaster.

Blandt de andre kunstnere er der den silikonedeformerede stripper, der har fået gjort baller, bryster og resten af kroppen så stor, at hun ikke kan gå uden hjælp. Der er manden, der stikker sit kronragede hoved op i en andens anus.

Der er kvinden, der skyder med bordtennisbolde fra samtlige kropsåbninger. Der er parret, der dyrker akrobatisk sex på scenen. Og så er der vores smerteforsker, Olafur, der bliver forvekslet med en tidligere Yosoy-artist, en vis Kristjan der kunne gå gennem vægge og levende væsner, men som endte med selv at forsvinde, indtil Olafur indtager hans plads, og med sin vege facon og manglende initiativ er med til at sikre Madame sin sejr.

Der kunne berettes meget mere om denne fabulerende, ordrige roman. Men det bedste råd er: læs den selv! For som Minervudóttir tvetydigt og trodsigt skriver: »Ord var sørgeligt nyttesløse.«