Christian Jungersen: Du forsvinder

Læsernes bogpris 2013. Christian Jungersens "Du forsvinder" handler om noget, der berører os alle: Svær kærlighed foranlediget af sygdom og handicap.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Christian Jungersen er måske ikke vildt produktiv, men til gengæld bliver hans bøger læst i stor stil. Han debuterede med »Krat« i 1999 og fik sit store gennembrud med sin anden roman »Undtagelsen« (2004), som er solgt i 160.000 eksemplarer i Danmark og udkommet i 18 lande.

Ingen tvivl om, at også hans nye, tredje, bog nok skal finde sine dedikerede læsere. »Du forsvinder« handler nemlig om noget, der berører os alle: Svær kærlighed foranlediget af sygdom og handicap. Og romanen er skrevet på det, man kunne kalde »bestseller-dansk«, hvilket vil sige i et forholdsvis let fordøjeligt stilleje og med sans for bredden.

Romanen fortælles af Mia, der er gift med Frederik, som indtil romanens start har været en meget vellidt og arbejdsom leder af en privatskole. Forholdet de to imellem har ikke altid været lige godt, men de seneste tre år har været gode. Frederik har udvist reelt engagement i Mia og sønnen Niklas. Men han har også udviklet en vis skødesløshed og kan være pludseligt opfarende. Ved romanens begyndelse er familien på ferie på Mallorca og i forbindelse med undersøgelser foranlediget af et biluheld, viser det sig, at han har en hjernesvulst - og at det formentlig er denne, der er årsagen til hans ændrede personlighed.

Dette er, forståeligt nok, en noget bitter pille at skulle sluge for Mia, idet de seneste, lykkelige år tilsyneladende er betinget af en defekt i Frederiks hjerne. Og da det samtidig kommer frem, at Frederik har bedraget skolen for millioner i samme periode, er katastrofen total. Mia forsøger at holde sammen på stumperne og at kontrollere sin forståelige, men jo også utilstedelige, vrede imod Frederik og hans sygdom.

Naturligt nok begynder Mia at interessere sig for hjernen og skader på den, og Jungersen giver os herigennem en pædagogisk indføring i en række af de centrale indsigter, som de seneste årtiers hjerneforskning har kastet af sig. I takt med, at videnskaben har fået udviklede scanningsmetoder, har man nemlig intensivt studeret og filosoferet over hjernens funktioner og defekter.

Et stort filosofisk spørgsmål som den frie vilje såvel som mere »tekniske« forhold (som hvorfor f.eks. nogen har sværere end andre ved at gennemføre de ting, de sætter sig for), kan man i dag komme med meget klarere bud på end for blot få år siden. Således refereres der også et sted til en undersøgelse, der har vist at hver ottende person faktisk har en større eller mindre skade på hjernen. Langt de fleste lever i uvished herom.

Jungersen gennemspiller en stribe af disse temaer og defekter igennem karaktergalleriet. Centralt står Mias forhold til advokaten Bernhard, hvis kone også er svært handicappet. Mia og Bernhard forelsker sig i hinanden. Begærets ubændige drift spilles ud mod rationaliteten såvel som moralen, og da Frederik lugter lunten, er Mia ikke sen til at trække »hjerneskadekortet«.

Det er, forstår man nok, et vældigt godt setup for en samtidsrealistisk roman med hang til de lidt større spørgsmål. Bevares, »bestseller-dansk« indbefatter en god portion klicheer, både hvad angår karaktertegningen og det sproglige udtryk. Et forhold, der også gjorde sig gældende i »Undtagelsen«.

Tag blot den scene, hvor Bernhard og Mia går til den på en invalidebils kølerhjelm, og hvor Mias orgasme billedgøres som to elefanter, der drøner mod hinanden og » ... ramler sammen over os på invalidebilens skinnende kølerhjem. Stumper af skinnende elfenben og flækkede hjerneskaller i måneskinnet.« Måske ikke et billede, vi har set før. Hvilket nok er godt det samme.

Men anskuet på genrens egne præmisser, er romanen godt gjort, og Jungersen har med hjælp fra grafikeren Poul Lange udstyret bogen med en blanding af fiktive og faktiske dokumenter - e-mail, avisudklip, artikeluddrag, breve. Ikke alt inddrages direkte i romanen, men fungerer nærmere som en rammesættende dokumentation.

Christian Jungersen: "Du forsvinder". Roman. Gyldendal