Midnatssygen er den tilstand, hvor en forfatter har det allerbedst. Tiden fra sent om aftenen til tidligt om morgenen, hvor poesien bliver skabt, og man er alene med sig selv, melankolien og poesien.
At lide af midnatssyge er et andet ord for skabertrangen, og for selve det at have erkendt, at det er ens skæbne at skabe liv ud af ord. Og at det levede liv, når natten går på hæld og verdens krav om normalitet trænger sig på, kan være så meget desto sværere at håndtere.
Sådan er det for fortælleren i Michael Chabons roman »Wonderboys«, den pot-rygende, overvægtige, alkoholelskende collegeprofessor Grady Tripp. På syvende år har han siddet fast i arbejdet med at få sin roman – med titlen »Wonderboys« – færdig, men efter flere tusinde sider er han end ikke i nærheden af at nærme sig en slutning på sin historie.
Desto mere ubelejligt er det derfor, at hans gamle ven og redaktør Terry Crabtree melder sin ankomst – officielt for at deltage i University of Pittsburgs årlige litteraturfestival, men lige så meget for at se, hvor langt Grady er kommet med sin bog. Crabtree er nemlig en lige så presset mand, hvis arbejdsgivere snart kræver at få serveret en bogsucces.
For at gøre Grady Tripps liv endnu mere handlingsmættet, har hans hustru, Emily, netop den weekend, begivenhederne tager fart, forladt ham. Samtidig meddeler hans elskerinde – som er gift med hans chef, universitetets Marilyn Monroe-elskende dekan – at hun venter hans, altså Tripps, barn. Da Crabtree ankommer, falder han pladask for den talentfulde og seksuelt forvirrede litteraturstuderende James Leer – endnu en wonderboy – som netop har færdiggjort sin første roman og også er ramt af midnatssygen, og i et forsøg på at vinde Emily tilbage tager Grady, med James Leer på slæb, til den jødiske højtid pesach hos sin svigerfamilie– en forsamling af elskelige, men dysfunktionelle mennesker, der er lige så broget som familiens papæske med gamle kalotter.
I »Telegraph Avenue« fra 2012 stak Michael Chabons metaformættede sætninger og de mange associationer ofte af fra ham. I »Wonderboys« er det myldrende sprog bedre doseret, selvom romanen stadigvæk er fuld af sætninger som denne, der har brug for et stort glas vand for at glide ned: »Der hang en duft af fisse ved ham, i luften omkring ham, den flød ud fra åbningen i hans bukser, duften af spidskommen og salt flæsk og savsmuld direkte fra saven.« Så skulle den duft da vist også være blevet billedliggjort. Men Chabon er en generøs forfatter med en formidabel evne til at skabe et underholdende og spændstigt plot og karakterer, der står lyslevende på papiret.
»Wonderboys« handler om de talentfulde outsidere. Og om skæbnefællesskaber og valgslægtskaber. Selve melankoliens ansigt, Marily Monroe – eller mere præcist den berømte, pelsbesatte jakke, hun bar til sit bryllup med Joe DiMaggio – spiller en større birolle. Universitetets rektor, som Grady Tripp har gjort til hanrej, samler på Marilyn Monroe-klenodier, og da James Leer ser den berømte jakke hænge i rektorens brandsikre skab, bliver det for meget for ham: »Måske er det det at se den jakke, der tilhørte hende. Det er måske, fordi jeg synes, den ser, jeg ved ikke, virkeligt sørgelig ud, som den bare hænger der.« For sådan er midnatssygen. Som at hænge på en bøjle, gemt væk i et skab.
At vi først nu får »Wonderboys« – der udkom i 1995 og fem år senere blev til en fin og meget vellykket filmatisering med Michael Douglas, Tobey Maguire og Robert Downey Jr. som vidunderlige vidunderdrenge – skyldes, at Chabons forfatterskab er cirklet rundt mellem tre-fire forskellige danske forlag. Men nu er bogen her, i en lydefri dansk oversættelse, og den har været hele ventetiden værd. Forhåbentlig kan Rosenkilde & Bahnhof fremover sikre en større kontinuitet i udgivelsen af Michael Chabons bagkatalog og kommende bøger.
Forfatter: Michael Chabon Titel: »Wonderboys« Oversætter: Juliane Wammen Sider: 344 Pris: 299 kr. Forlag: Rosenkilde & Bahnhof
