Calvino er fantastisk

Tre mesterlige eventyr­romaner af den fabulerende og filosoferende italiener Italo Calvino er nu samlet i ét bind.

Italo Calvino's tre eventyrromaner er både stimulerende og humoristiske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kurt Lorentzen

I 1985 var en af Italiens største moderne forfattere, Italo Calvino, 1923-1985, inviteret til at holde en række forelæsninger på Harvard University i USA. Den første af disse forelæsninger, der på dansk fik titlen »Til det næste årtusind« (og som Calvino aldrig noget af holde, fordi han døde pludselig) handler om modsætningen mellem lethed og tyngde, og Calvino taler lethedens sag.

Helt præcis er det tænkningens lethed, han fremhæver, og det er de lette, pludselige spring, som de optræder i en af Boccaccios noveller fra »Dekameron«, han vælger som et lykkebringende symbol for litteraturen ved indgangen til det tredje årtusinde.

Bevægeligheden, det champagne- eller vel rettere spumanteboblende og sprudlende er i dén grad et kendetegn for Calvinos eget forfatterskab, og det er lethedens suveræne greb, der gør de tre filosofisk-fabulerende eventyrromaner, som nu er samlet under overskriften »Vore forfædre«, til så opløftende munter og tankevækkende læsning.

Allerede i titlerne, »Den halverede Vicomte«, »Klatrebaronen« og »Ridderen der ikke eksisterede«, bliver reduktionen af tyngde og den filosofiske leg med de eksistentielle vilkår prikket ud med hele den sproglige kårdefægters elegance og træfsikkerhed.

I »Den halverede Vicomte« er en mand under et slag mellem tyrkerne og de kristne bogstaveligt talt blevet splittet i to halvdele af en kanonkugle, en ond og en god halvdel, og de to halve figurer, der absolut ikke kan fordrage hinanden, bliver selvfølgelig forelsket i den samme pige. Med soleklar logik folder Calvino sin fortælling om menneskets sammensatte natur ud og fører den frem til det punkt, hvor egnens beboere paradoksalt nok begynder at sige:

»Af de to halvdele er den gode værre end den onde«.

Ved kærlighedens hjælp bliver vicomten imidlertid et helt menneske igen, »hverken ond eller god, men en blanding af ondskab og godhed«, og sådan tager filosofi og folkeeventyr hinanden i hånden og efterlader læseren fuld af beundring over Calvinos virtuose fortællekunst, der blandt andet fejrer triumfer i scenerne fra slagmarken og feltlazarettet, hvor de makabre detaljer og den henkastede selvfølgelighed finder hinanden, og slægtskabet med vores egen digterfilosof Villy Sørensen og hans »Sære historier« til tider skimtes.

Fantastisk fantastik

I »Klatrebaronen« beslutter den 12-årige Cosimo, utilfreds med en frokosts snegleanretning , at kravle op i et træ og aldrig komme ned igen. Fra dette udgangspunkt tager romanen form af en slags robinsonade, hvor Cosimo som en anden opdagelsesrejsende blandt trætoppe gør sig fortrolig med og indretter sit liv på træernes betingelser og efterhånden udvikler sin egen filosofi helt i oplysningstidens ånd.

Blandt andet skriver han en traktat med titlen »Forslag til en forfatning til en idealstat grundlagt i træerne«, som bliver sendt til Diderot, og over for Voltaire komprimeres klatrebaronens filosofi til sentensen: »Den der vil se jorden klart, må holde sig på den nødvendige afstand«.

Netop spillet mellem genkendelighed og afstand er et af de tilbagevendende virkemidler i Italo Calvinos på samme tid stringent logiske og eventyrligt fabulerende univers.

Det tredje bidrag til »Vore forfædre« er »Ridderen der ikke eksisterede«, og her bygger Calvino oven på et af sine italienske yndlingsværker, Ariostos »Den rasende Roland«, der netop er kommet i en fornem dansk udgave, og også her ligger en væsentlig pointe og en del af den komiske effekt i afstanden mellem de heroiske attituder hos Karl den Stores harniskklædte riddere og det superbureaukratiserede og formaliserede sprog, der tages i brug, når en ridder, der søger hævn, henvises til »Generaldirektoratet for Dueller, Hævn og Æreskrænkelser«.

De fantastiske eventyr, de filosofisk tankevækkende kommentarer til tid og eksistens og den sprudlende komik følger de mest forskelligartede spor hos Italo Calvino. Hans tre eventyrromaner og fabler fra 1950erne, der er forbilledligt oversat af Lene Waage Petersen, er fantastik af et fantastisk format. Vildt stimurende og tindrende morsomt. En triumf for tænkningens og sprogets lethed.

Forfatter: Italo Calvino. Titel: Vore forfædre. Oversætter: Lene Waage Petersen. Sider: 498. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal.