Christian Graugaard har – fremragende – udvalgt og oversat 65 digte fra 12 digtsamlinger og redegør i et efterskrift fint for forfatterskabet og følgerne af fejltrinet i 1940, hvor idealisten Jacobsen meldte sig ind i Quislings »Nasjonal Samling«. Et fatalt skridt, som kom til at kaste en skygge over resten af digterens liv, men som trods alt ikke i længden har overskygget Rolf Jacobsens betydning som modernistisk fornyer i norsk lyrik. Der er stationsventesale, snavsede gader, vægge af beton og »trappeopgange med lugten af gammel sorg« i Rolf Jacobsens digte, men også udsigter til stjernebilleder og længsel efter åbne horisonter. En voksende skepsis over for nogle udviklingstendenser bliver sammenfattet i linjerne, »Jo større byerne bliver/jo mindre bliver menneskene«. Mere og mere er Rolf Jacobsens digtning optaget af det tøvende og gådefulde og det, han et sted karakteriserer som »Lydløsheden inden i alt som sker«. Eller sagt på en anden måde et andet sted: »Det umådelige har ingen stemme«. Sådan giver Rolf Jacobsens sene digte ordet til stilheden. Prøv at lægge øjne og ører til.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
