Byen og digteren

Digte. Når digteren Aleksandrs Caks hænger plakater op i byen Riga, er der smæld på farverne - blodrøde, sorte og gule - og gang i storbylivet med forestillinger, forlystelser og politiske møder.

Næsten som en lettisk Tom Kristensen med fribytterdrømme og »flammer af grelle plakater« møder den unge forfatter læserne i udvalget »Det er høje tid«. Aleksandrs Caks, 1901-1950, er en af spydspidserne i den moderne lettiske poesi, og Per Nielsens oversættelser af 75 af hans digte fra 1923 til 1948 hører til den slags bedrifter, der udvider den litterære horisont. Caks’ skæbne er omtumlet som Letlands historie i det 20. århundrede, men i dag er han almindelig anerkendt som banebrydende avantgarde-poet. Han indførte storbyen som motiv og befolkede dens boulevarder og smalle sidegader med lirekassemænd, droschekuske, matroser, vaskekoner og ekspeditricer. Sporvogne, nedløbsrør, kælderdyb og rendestene er vigtige ingredienser i det ekspressionistiske Riga-portræt. Aleksandrs Caks er et både sprælsk og spændende bekendtskab.