Brølepikken

Farshad Kholghi kan lide champagne og damer. Masser af champagne og damer.

Bogens cover. Fold sammen
Læs mere

Men han kan ikke lide islamister og venstreorienterede - med mindre de er kvinder og gerne vil i seng med ham. Det vil de fleste heldigvis gerne i debattøren og skuespillerens »bekendelser«, som genremæssigt befinder sig et sted mellem klummer, noveller og og sexhistorierne i »Tidens Kvinder«.

Der er også noget med nogle angstanfald og en eks-kæreste, som skred, fordi Farshad ikke ville have børn. Det ville man gerne høre mere om, men ved endt læsning er det eneste, man er kommet rigtig tæt på, Farshads egne og en større mængde kvinders kønsdele. Kholghi insisterer larmende på at være storbyagtigt ukorrekt på den for himlens skyld ikke-Radikale (»Pia Kjærsgaard er min ven«) og ikke-muslimske (Rigtige venstreløver spiser bacon og drikker filterkaffe, caffe latte fy fanden!) måde.

Læseoplevelsen hæmmes af mangel på sproglig variation og sjusket redigering (man »laver« ikke grin), men jeg trak på smilebåndet to gange, da Farshad med klædelig selvironi bliver forvekslet med Naser Khader. Men hvorfor nægter en mand på 40 at slå sig ned og få nogle børn? Det er den historie, vi gerne vil høre, hvis den ellers kunne komme til for Farshads »persiske kronjuveler«.