Robin Aitken stoler ikke på BBC den dominerende britiske nyhedsinstitution. I sin bog »Can We Trust The BBC?« fortæller han om sine 25 år i BBCs tjeneste, og hvorfor mediet ifølge ham har et gevaldigt troværdighedsproblem. Hans bog er et langt anklageskrift mod en forstenet institution, hvor gamle, forældede holdninger, ifølge Aitken, forhindrer en egentlig pluralisme.
Aitkens bog er en enkelt, men vigtig stemme i debatten om engelske medier, der raser netop nu. Tony Blairs salut i sin sidste tale som premierminister var en skarp kritik af medierne for at være en sensationshungrende lemmingestime, der ikke længere lægger vægt på fakta, men blander egne holdninger og kommentarer ind i nyhedshistorier.
Ikke mindst BBC har stået i skudlinien i den offentlige debat. En offentlig undersøgelse i kølvandet på debatten om Irak ledte i 2003 til en kritik af BBCs medarbejder Andrew Gilligan og BBCs ensidighed. I en netop udsendt rapport erkender en af BBCs egne analysegrupper, at der er problemer med institutionens evne til at åbne sig over for nye politiske strømninger og f.eks. stille sig kritisk an over for multikulturalismen. Men på den anden side mener rapporten ikke, at der er væsentlig politisk slagside. Men det mener andre, og i debatten om BBCs eventuelle politiske slagside er Robin Aitkens bog blevet en væsentlig del af ammunitionen.
Politisk slagside
BBC laver mange gode og begavede udsendelser, siger Aitken, men der er en politisk slagside. Generelt hælder skuden mod »progressive« synspunkter og er altid imod konservativ ideologi. Mens USA udsættes for skånselsløs kritik, og Israel portrætteres som ond, så er f.eks. FN fredhellig. Aitken konkluderer, at det, som BBCs journalister anser for progressive/gode sager eller institutioner, ikke udsættes for kritik. Aitken tilføjer, at problemet bl.a. er, at der er så få borgerlige medarbejdere kun lige nok til at udgøre et crickethold!
Denne politiske slagside er kombineret med en arrogance, idet BBC selv tror, at institutionen er upartisk. BBC er stadig dominerende i Storbritannien, og langt de fleste briter, godt 94 procent, ser BBC hver dag. BBCs magt til at sætte dagsordenen er stor, og da institutionen har lukket sig om sig selv og er urørlig for ekstern kritik, er institutionen ikke mere en sikring af demokratiet, men er blevet en del af dets krise. Man kunne tilføje til Aitkens bemærkning, at BBC også spiller en vældig rolle globalt, og vi også i Danmark lader os påvirke af BBCs udsendelser.
Aitken bruger Andrew Gilligan-sagen som eksempel på institutionens manglende selvkritik. En af BBCs frontfigurer, Andrew Gilligan, vedblev at beskylde Tony Blairs regering for at lyve i forbindelse med Irak-krigen. Hans kildebrug var imidlertid problematisk, og en undersøgelseskommission fastslog, at en række journalistiske grundregler var blevet overtrådt. Men gennem hele processen vedblev BBC at støtte Gilligan uanset hans uetiske handlemåde. En kollegial musketered og arrogance gjorde organisationen immun over for kritik. At være borgerlig journalist på BBC var ikke altid nemt for Robin Aitken, der ofte følte sig temmelig alene med sine holdninger. Han fortæller endvidere, at han ved en lejlighed nær var ved at komme korporligt op at slås med en redaktør, fordi han udtalte sig positivt om premierminister Margaret Thatcher.
Aitken peger på, at det var den store 1960er-generation, der satte sig på medierne og ikke mindst BBC og bragte tidsåndens venstreorienterede holdninger med sig.
Da de blev ældre og gjorde karriere, blev deres holdninger den etablerede visdom og BBC blev mediet de brugte, for at få deres budskab ud. Nu er disse tidligere unge rebeller ironisk nok selv blevet establishment og magthavere. Men der er ifølge Aitken en afgørende forskel fra tidligere: Det gamle establishment blev undermineret af mediernes kritiske afdækning det nye establishment er selve mediet.
BBC har 27.000 ansatte og modtager godt 30 milliarder kr. om året fra skatteborgerne. Aitken går ikke ind for at nedlægge koncernen, men første skridt på vej til forbedring kunne være, skriver han, at BBC begynder seriøst at drøfte sine egne problemer. I USA har samme debat raset i en årrække. De etablerede elektroniske medier som ABC, CBS, NBC og CNN, er blevet beskyldt for at være venstreorienterede og ude af takt med tiden, og borgerlige nyskud som f.eks. Fox News og en masse borgerlige bloggere er kommet til. Resultatet var en større grad af pluralisme, og måske er den samme kur nødvendig i Storbritannien, skriver Aitken i sin debatbog.
Robin Aitkens bog er et opgør med institutionen, han i en menneskealder var ansat i. Meget af bogens dokumentation er baseret på personlige oplevelser uden videnskabelig dokumentation. Men det er en veloplagt kritik af den journalistiske lukkethed, som kun debat kan lukke op for. Mere af den slags.
