Børnebøger gør op med et tabu

De døde får liv i nye bøger fra Ulf Stark og Kim Fupz Aakeson.

Kan børnebøger om døden ligefrem være hyggelæsning? Ja. I deres nye bøger lægger svenske Ulf Stark og danske Kim Fupz Aakeson op til gode sommersamtaler børn og voksne imellem.

Jegfortælleren Ulf i Ulf Starks »En søster fra det ydre rum« – måske en otte-års-udgave af forfatteren selv – slider med en mor, der ligger brak med en »sporvogn i hovedet«. Faderen er en komplet uduelig kok, så Ulf og storebror Janus må spise ymer til alle måltider.

Ulf savner ud over sin mor og ordentlig mad også den storesøster, Marie-Louise, han aldrig har kendt, fordi hun døde ufødt, og især gør han det, når bedstevennen Klas-Görans storesøster har svar på alle spørgsmål, og når hun niver ham i øret.

Han prøver at kontakte Marie-Louise i det himmelske og beder hende om at komme hurtigst muligt på besøg, og næste dag står der en ny pige på nabogrunden. Ulf er sikker: Det er hans storesøster, og det fører til sødt pudsige dialoger, som når Ulf vil vide, hvordan der er der, hvor hun kommer fra: »Godt,« svarede hun. »Hvordan bor du?« »I et hus i tre etager. Øverst oppe. Med altan.« »Ih,« sagde jeg. »Sikke en udsigt!«

Gimbergssons sensible og udtryksstærke billeder griber fat i dette lune hjørne og tilfører sødme og tidskolorit fra dengang, uden at bogen fremstår altmodisch.

I dødsriget

Handlingen i Fupz’ »Men ikke i dag« minder om Bent Hallers groteske børnebog »Den dag skyggen med den høje hat«, hvor en dreng stjæler sin døde bedstefar fra bedemanden. Den lille pige, jegfortælleren, vil nemlig ikke finde sig i, at hendes hund, Bobo, er død. »Bobo er væk«, siger hendes 70er-retro-forældre, men om hun hører efter? Nej! Som en anden Orfeus søger hun ned i »de dødes land«, finder Bobo, slæber ham med hjem og forsøger at give ham mad og gå tur med ham.

Men da »en anden hund snupper Bobos ene bagben«, og efter at benet er sat på plads med et søm, indser hun, at »du er død, Bobo«, og fragter ham tilbage. Forældrenes venlige og misforståede reaktion, »Du må gerne få en ny hund«, besvares med det kloge: »Ikke i dag«.

Mikkel Sommers medlevende streg tilfører godt gys og spænding til små børn, ikke mindst i de myldreagtige scener fra dødsriget, og ligesom Fupz´ tekst er den gennemført børnesolidarisk, samtidig med at der er neddæmpet ironisk humor til de voksne medlæsere.