Boberg ser kulsorte syner

Med »Svanesang« afslutter Thomas Boberg sin hårdtslående og tabunedbrydende digttrilogi om civilisationers sammenstød og kulturel ruin.

Thomas Boberg er aktuel med tredje og sidste del af digttrilogien »Hesteæderne«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

De religiøse spioner og moralpolitiet har indtaget Thomas Bobergs nye digtsamling, »Svanesang«. Kalifatet har sejret, og med billederne på nethinden af Islamisk Stats ødelæggelse af kulturarven i for eksempel oldtidsbyen Palmyra i Syrien og af statuer, der synker i grus, får Bobergs vision af en kulturs forfald og destruktion og en ny ordens indførelse særlig aktualitet og skræmmende relevans.

Med linjerne »Der hvor biblioteket lå/er nu en tomt af/murbrokker« tegner digteren billedet af den kulturelle ruin, og med lyden af insekternes puslen »i sodsmuldrende digte/fra askebiblioteket« koncentrerer han signalementet af barbariet til alle tider og af en kultur, der er ved at gå under.

»Svanesang« afslutter trilogien »Hesteæderne 1-3«, som er Thomas Bobergs poetiske krønike om det, den amerikanske politolog Samuel L. Huntington har kaldt »civilisationernes sammenstød«. Eller måske er det, digteren præsenterer, en slags dansk variant af den franske forfatter Michel Houellebecqs roman »Underkastelse«, hvor en muslim bliver præsident i Frankrig?

Efter de apokalyptiske visioner af et samfund i opløsning og af kulturkonfrontationen mellem kristenpatrioter og indvandrerslaver i de to første kulsorte bind af hesteæder-sagaen er det endt med »halvmånetilbedernes« sejr over »korsdyrkerne« i det trøstesløse kvarter, der samler træk fra alverdens hærgede forstæder. Under kaliffens dødbringende regime er der ikke længere plads til de »kulturkristnes« værdier, og det sejrende regimes religiøse love håndhæves med ekstrem strenghed.

Hårdtslående trilogi

Henrettelserne og de afhuggede hænder trækker deres brutale spor gennem digtsamlingen, der fører frem til hesteæderdigterens egen bogstavelige halshugning. Og minsandten om ikke også Tom Kristensens digt »Henrettelsen« fra 1920erne melder sig i erindringen med sine referencer til bokseropstanden i Kina, vendt mod den udenlandske og kristne indflydelse. »Civilisationernes sammenstød« har sat sit aftryk i dansk litteratur.

Et sted i »Svanesang« kan det politiske regnskab gøres op, og spørgsmålet med de mange lag stilles: »Tog vi fejl/fordi vi håbede på noget andet?/Fordi vi støttede forandringen?« Den deprimerende lære er »at tyrannen de tidligere bekæmpede/nu er denddfrelser de håber på«.

Den politiske desillusion er en del af Bobergs ætsende sortsyn, der på flere planer også spejler de politiske forviklinger og grusomheden i øjeblikkets verdensbillede, hvor ikke mindst opløsningen i Syrien og de endeløse flygtningestrømme på vej ind i Europa er hovedleverandører til håbløshedens billedfrise.

Hesteæder-sagaen er hårdtslående og til tider tabu-brydende politisk digtning, men sagaen, der også fås samlet, er ikke kun en kulturpessimistisk svanesang og en grum politisk fabel i poetisk form.

Først og fremmest er trilogien i kraft af sin rasende energi, sine radikale syner og sin grotesk vrængende balancegang på kanten af de politiske klicheer og alle fordommene en stærkt suggererende digtning, hvor den politiske depression og opløsningens billeder møder et poetisk modsprog - som når sommerfuglene letter i digterens erindring, og han konstaterer »at vingen taler til os på et sprog/af fint støv og himmel«.

Titel: Hesteæderne 3: Svanesang. Forfatter: Thomas Boberg. Sider: 88. Pris: 200 kr. Forlag: Gyldendal.