Bylden skæres op med kraftige snit i Charlotte Strandgaards roman »Pandoras æske«. Romanens titel henviser til Pandora, der af guderne blev sendt til menneskene med en æske fyldt med sygdomme og ulykker. Og det er sandelig betændte sager, der vælter ud, når hovedpersonen, sognepræsten, Inger, åbner skuffen med advokatbreve, retsdokumenter, børnesagkyndiges rapporter og hendes egen skilsmissedagbog. Det gælder om at få det hele med. Og det gør Inger, når hun skærer sig igennem alle fortrængninger og tvinger sig til at genlæse papirerne støttet af veninden Grethe, der har oplevet en parallel skilsmissehistorie.
Der er rigelig grund til, at Ingers voksne datter, Charlotte, kan være lidt spids i tonen. Det er ikke sådan at lægge barndommens angstfyldte oplevelse af forældrenes indbyrdes magtkampe og tovtrækkeri i forbindelse med tildelingen af forældremyndighed samt faren, Karstens, mange løgne bag sig.
En dag i 1988 inviterede Karsten Inger ud, men han dukkede ikke selv op som aftalt. Han benyttede i stedet lejligheden til at flytte, bortføre datteren og anbringe hende hos farmoren. Flere års parterapi har ikke kunnet redde deres ægteskab. Inger har længe accepteret, at han nedgjorde hende og var voldelig. Langsomt løftes sløret fra det smertefulde faktum, at Karsten har levet et dobbeltliv, han er bisexuelt orienteret med uforløste konflikter i bagagen og er muligvis manio-depressiv.
Som det hedder i romanen, er der det med Pandoras æske, at når den først er åbnet, kommer de frygteligste ting ud, så er kun håbet tilbage. Det er muligt, at Inger kan få et afklaret forhold til sin datter. Men først skal hun grueligt meget og skrap læsning igennem i forsøget på at skære svulsten ud af sin sjæl. Hun gennemskuer Karstens systematiske manipulationer og løgne og ærgrer sig over, at der ikke findes officielle papirer på Karstens bortførelse af datteren. Det kunne have sparet hende for meget.
»Pandoras æske« er både nøgtern og gribende. Den bygger på grundig research og er skrevet i en refererende stil med mange indlagte breve og dokumenter og fungerer således som debatindlæg med tanke på tidens mange skilsmissebørn og den kommende Lov om Forældreansvar. Loven åbner mulighed for, at børn helt ned til tre år kan blive indkaldt til børnesagkyndig undersøgelse i forbindelse med placering af forældremyndighed.
Det er et sympatisk og nødvendigt budskab, Charlotte Strandgaard leverer med »Pandoras æske«, der har et skarpt og kærligt blik for barnets behov.
