Berømt forfatters liv bliver spillefilm

J.D. Salingers liv bliver til spillefilm med fokus på forfatterens krigserfaringer og den indflydelse de fik på hans værker.

J.D. Salinger boede i en lille landsby i New Hampshire, og fik udgivet sin sin sidste tekst i 1965. Hans sidste interview gav han i 1980. Foto: EPA Fold sammen
Læs mere
Foto: FILES

Efter offentliggørelsen af en 700 siders biografi om den afdøde og hemmelighedsfulde forfatter, J.D. Salinger, er den ene af biografiens to forfattere, Shane Salerno, blevet hyret af The Weinstein Company til at skrive manuskript til en kommende spillefilm om forfatteren.

Filmproduceren Harvey Weinstein siger, at filmen vil fokusere særligt på Salingers soldatertjeneste under den Anden Verdenskrig og den effekt krigen fik på hans forfatterskab. På Nettet spekuleres der allerede i hvem der kunne spille Salinger, med Ryan Gosling som et fremherskende bud.

Shane Salerno synes kvalificeret til at skrive manuskriptet til spillefilmen, idet han ogvså instruerede en dokumentarfilm om Salinger, der havde amerikansk premiere i sidste måned. Både hans bog og film er blevet kritiseret for at være nøjagtig den type publicity, som Salinger gennem hele sit liv søgte at undgå.

Efter offentliggørelsen af sin ene berømte bog “Griberen I Rugen” i 1951, gik J.D. Salinger i skjul for offentligheden, men det var kendt, at han havde forhold til en række yngre kvinder i løbet af sit liv. Dertil skrev han fem ikke-udgivne bøger, som forlaget Simon & Schuster nu vil udgive.

J.D. Salinger døde i New Hampshire I 2010, 91 år gammel. Ved hans død solgte "Griberen i Rugen" stadig 250.000 eksemplarer om måneden, og i alt er 65 millioner eksemplarer blevet solgt siden første oplag kom i handlen.