Berlingskes mystiske Dr. Merling

I ti år kunne Berlingske Tidendes læsere følge med i den omrejsende tryllekunstner Dr. Merlings oplevelser. Nu kommer en samlet udgivelse af serien, der blandt andet trak på tegnerens erfaringer fra et omrejsende cirkus.

Dr. Merling hed faktisk »Dr. Merlind« i Berlingske Tidende, da læsere af navnet Merling ikke brød sig om navnefællesskabet og fik det ændret. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ældre læsere af Berlingske Tidende vil kunne huske en daglig tegneseriestribe med titlen »Dr. Albert Merling«, der var fast inventar i avisen i årene 1970 til 1980. Tegneserien var af Knud V. Larsen, en original og visionær dansk tegneserieforfatter, hvis pertentlige, detaljerede tegninger bragte mindelser om den amerikanske detektivserie »Dick Tracy«, men som handlede om en omrejsende tryllekunstner i 1870erne.

Dr. Merling turnerede Europa sammen med sin smukke hustru Anita og to viltre voksne døtre, Alice og Bettina, der ikke sjældent blev tegnet i snøreliv og underbenklæder, som mandlige abonnenter med behag kunne nyde under læsningen. I afsidesliggende landsbyer og slotte opklarede Dr. Merling gådefulde begivenheder, der ofte var foranstaltet af charlataner, der for egen vinding udnyttede svagere begavelsers overtroiske frygt for det overnaturlige. Hvad de ofte ganske komplicerede intriger angår, aner man en vis inspiration fra Conan Doyles Sherlock Holmes og dennes klartskuende skepticisme over for det okkulte.

Vrede læserbreve

Knud V. Larsen var født i 1930 på Vesterbro, og var allerede som dreng interesseret i tryllekunst, modelteater og tegning. Tegnetalentet skaffede ham i mange år beskæftigelse i reklameindustrien, mens trylleriet i sidste halvdel af 1960erne sendte ham på turné med et omrejsende cirkus. Her fik han ideen til sin tegneserie, og det blev den daværende Berlingske-redaktør Niels Nørlund, der købte de første striber af Dr. Merling.

Serien blev hurtigt et hit, og da den blev midlertidigt stoppet i 1975, modtog avisen tusinder af vrede breve fra seriens fans, hvilket bragte den tilbage i spalterne som ved et trylleslag.

I 1980 fattedes avisen penge, og denne gang hjalp læsernes protester ikke. Knud V. Larsen blev sagt op, og det lykkedes ham ikke at finde engagement for sin tryllekunstner hos konkurrenten Politiken.

Udgivet efter hans død

I avisen hed tryllekunstnren i øvrigt »Dr. Merlind«, idet læsere af navnet Merling havde beklaget sig over de første striber, hvor navnet var stavet med g i stedet for d. Navnet Dr. Merling er imidlertid det navn, der anvendes i det smukt udstyrede samlebind, som Anders Hjort-Jørgensen fra Tegneseriemuseet har fået udgivet på Forlaget Forlæns.

Ideen til en samlet udgivelse af seriens over 2.900 striber tog form, allerede inden Anders Hjorth-Jørgensens første møde i 1986 med Knud V. Larsen, men trods ihærdige anstrengelser blev det ikke muligt at sætte serien på bog inden tegnerens død i 2003.

Selvom dette første bind af i alt tre i sagens natur er præget af de gentagelser, der var nødvendige for at holde avislæserne ajour med handlingen, er serien en fryd for øjet og tanken. Der er en lethed over historierne, som man sjældent ser i nutidens tegneserier, der enten skruer for meget op for dramatikken eller omvendt holder den på for lavt et blus ud fra misforståede kunstneriske hensyn. Serien er tydeligvis skabt af en person, der vidste noget om, hvordan man underholder et publikum. Uden røgslør og andre tøjerier.