Vi spiller altid hovedrollen i vores egne liv. Også selvom der set udefra ikke sker noget særligt, og selv om vi ikke fremstår som noget specielt.
Det synes også at være en af pointerne i Bjørn Arild Erslands »Store hendelser i liten skala«, der er første udgivelse i en prisværdig udvekslingsaftale mellem to forlag, nemlig norske Pelikan og danske Gladiator. Fordi de, som de skriver, tror på »et fælles bogmarked og en fælles litterær offentlighed i Skandinavien«.
Josefine Klougarts »New Forest« udkom således ikke bare i Danmark for nylig, men også i Norge, og Erslands »Store hendelser i liten skala« altså i hjemlandet og her. Og den er et godt bud på en roman på norsk, som danskere kan forstå: Sproget er stramt, nøgternt, uden nævneværdige spil på specifikt norske betydninger og beskriver desuden en virkelighed, der er let genkendelig.
Ersland, der tidligere har skrevet børne- og ungdomslitteratur, fortæller historien om den midaldrende Arne, der arbejder på et kommunebibliotek, hvor han løser statistiske opgaver. Indtil hans chef mere eller mindre tvinger ham på pension. Det er Arne slet ikke klar til og forestiller sig fremover at arbejde freelance for biblioteket. Men inden pensionen og freelanceriet har han lige en sidste opgave som fastansat, nemlig at følge en yngre kvindelig forfatter rundt på en foredragsturné i kommunens yderområder. Hun er et vitalt menneske og får også Arne til at live op, ja, han drister sig endda til at vise hende et digt om en elg og et tog, han har skrevet. Og hun mener bestemt, det har potentiale.
Men hendes reaktion er som alt andet i »Store hendelser i liten skala« set, hørt og følt af Arne. Det gælder hustruen, der nu har købt en lille lejlighed i København, hvor hun læser videre, og hvor datteren studerer. Det gælder chefens ord om en fortsat tilknytning til biblioteket. Og det gælder Arnes plads i verden.
Det er romanens mest interessante greb: En mistanke om, at det, Arne tænker, er ude af trit med realiteterne. At konen er træt af ham. At chefen har fyret ham. At den unge forfatter ikke nænnede at slagte hans digt.
Det er alt sammen op til læseren at tolke, præcis som Arne tolker alle begivenheder i sit liv på en måde, der for mig at se ligner selvbedrag. På den måde bliver romanen en vemodig læseoplevelse, selvom Ersland bestemt har sans for det tragikomiske i, at Arne – som alle os andre, vel - spiller den store hovedrolle i sit eget liv, men tilsyneladende er statist i alle andres.
Det danske forlag har sammenlignet Ersland med Jens Smærup Sørensen og Lars Frost. En meget mere oplagt sammenligning er dog hans landsmand Erlend Loe. Ikke bare med inddragelsen af en elg, men også i kraft af den på samme tid troskyldige, humoristiske og vemodige tone og den præcist optegnede middelklassehistorie.
En indvending er dog den tragedie – som ikke skal røbes her - der afsløres mod romanens slutning. Den virker en smule forceret og unødvendig i en historie, der ellers klinger stilfærdigt og rent. På let læseligt norsk.
Titel: »Store hendelser i liten skala«
Forfatter: Bjørn Arild Ersland. Sider: 196. Pris: 289. Forlag: Gladiator.
