»Somme tider er man nødt til at digte lidt for at holde livet ud,« siger Gloria Boheme i franske Anne-Laure Bondoux’ fremragende og prisbelønnede roman for unge »Miraklernes Tid«.
Opofrende, målrettede og hjertevarme Glorias overlevelsesstrategier er mange, og hendes uimodståelige forslag og sprudlende fantasi får ikke alene drengen Koumaïl til at overleve, de gør også, at læseren må overgive sig helt og aldeles til denne smukke, barske, sørgelige og jo altså også opløftende roman om at måtte flygte fra alt, miste sin hverdag og ende som ensomt, uledsaget asylbarn på et flygtningecenter i et fremmed land.
Gloria forklarer blandt andet, at når man får ondt i fødderne – for eksempel af at flygte fra det, man kommer fra, og vandre ud ad en uendelig og mudret landevej – må man forestille sig, at ens fødder sidder på en anden person. For så kan man ingenting mærke. Og når ens læber fryser smertefuldt, skal man flytte tankerne over på gode ting og minder, for så bider kulden mindre.
Gloria fortæller også, at Koumaïl i virkeligheden hedder Blaise Fortune og er søn af en fransk kvinde, der døde i en togulykke efter kaukasiske oprøreres sabotage. Gloria lovede den hårdt sårede kvinde at tage sig af hendes spæde barn, og med barnets franske pas begiver hun sig ud på en farefuld rejse, væk fra sine forældres frodige jorde og blomstrende frugttræer, væk fra løsrivelseskrig og politiske spændinger.
Sjældent smukt skrevet bog
Gloria og Koumaïl slår sig i en periode ned i et nedrivningsmodent betonbyggeri. Her bor de sammen med andre flygtninge, hverdagen er trøstesløs og tom, og Koumaïl holder kun modet oppe på grund af Glorias fortællinger og den interimistiske skole, hvor de tilstedeværende voksne lærer børnene om det, de nu ved. Børnene bliver derfor bedre udi læren om køer, krydderier, hellige martyrer og richterskalaen end til at læse og skrive.
En dag må de dog flygte, og Koumaïl og Gloria begiver sig af sted på egen hånd og mister dermed kontakten med dem, de har lært at kende og holde af. Disse opbrud sker igen og igen, og til sidst mister Koumäil den allervigtigste, da han bliver sat på en svinetransport til Frankrig og på en rasteplads ved motorvej A4 bliver opdaget af politiet.
Gloria er væk, og først mange år senere, da Koumaïl har levet en halv barndom på et flygtningecenter for uledsagede asylbørn og som 18-årig er blevet fransk statsborger med kæreste og lille lejlighed i Paris, får han nys om, at Gloria stadig lever.
Koumaïl, der nu hedder Blaise, rejser til Tblisi for at finde hende, og mere skal ikke røbes her, andet end at han om ikke andet finder (lidt af) sandheden om sig selv, sit ophav, de smukke frugttræer og en vis tjetjensk oprører ved navn ZemZem.
»Miraklernes Tid« er en sjældent smukt skrevet bog, der i sin leg med ordene, sit poetiske billedsprog og sin afvæbnende humor formår at gøre den voldsomt realistiske og rå historie om et flygtningebarns barske hverdag til at holde ud at læse, uden at det bliver sødsuppe og kvalmt. Anbefales varmt til både teenagere, ældre og aldrende generationer.
Titel: Miraklernes tid. Forfatter: Anne-Laure Bondoux. Oversætter: Niss Stricker. Sider: 203. Pris: 199.95. Forlag: Vild Maskine.
