Anmeldelse: Ny bog gør Syrien-krigere til ofre

Jakob Sheikhs bog, »Danmarks børn i hellig krig«, er en flot fortalt bog om unge, der drages mod islamisme og hellig krig. De var socialt skrøbelige og fandt et fællesskab i det radikale miljø. Gør det os klogere på fanatismen og drengenes valg? Næppe.

Jakob Sheikh: »Danmarks børn i hellig krig« Fold sammen
Læs mere

Hvorfor valgte en række unge, danske muslimer at gå i krig i Mellemøsten?

Jakob Sheikh, der er journalist ved Politiken, har i sin nye bog, »Danmarks børn i hellig krig«, sat sig for at finde ud af, hvorfor de unge mennesker tilsluttede sig radikale fundamentalistiske grupper. Og hvorfor de var parate til at bruge vold og terror for at opnå deres mål.

Jakob Sheikh var ungdomsven med en af bogens hovedpersoner, Amir, der drog i krig for at kæmpe for Islamisk Stat og blev dræbt. Amir blev tiltrukket af islamisme, mens Jakob Sheihk selv altså endte i journalistikke­n. Læserne får en meget detaljeret beskrivelse af de unge mænds opvækst og baggrund.

Amir var søn af en pakistansk far og en dansk mor, der blev skilt. Amir blev viklet ind i et radikaliseret muslimsk miljø og blev efterhånden fundamentalist. Han havde sine alvorlige sociale problemer, men det er der jo så mange, der har.

 

Lukas er en af bogens andre hovedpersoner. Han voksede op som en etnisk dansk dreng hos sin mor i Sydhavnen. Han var indesluttet og ikke velfungerende i sociale miljøer, og måske derfor blev han indfanget af radikale muslimske grupper, hvor han fandt et fællesskab, og den unge konvertit blev derefter overbevist radikal muslim.

Shiraz er også en af de unge mænd i bogen, og han blev en af de mest missionerende og radikale af de unge danskere. Han var tidligt blevet påvirket af radikale muslimer i London, og i København blev han en af det radikale miljøs centrale skikkelser.

Shiraz blev salafist, der var den retning inden for islamisme, der betragtede militant jihadisme som et legitimt middel. Shiraz rejste til Pakistan, og ifølge bogen deltog han i en træningslejr i Kashmir-provinsen.

Hans ven, Abdulkadir, så op til sin begavede ven og fulgte ham i tykt og tyndt, og PET holdt øje med drengene, som begge blev involveret i den såkaldte Glostrup-sag om planlægning af terror.

Victor Kristensen voksede op i et pænt kvarter i Aarhus, men også han var rodløs og indesluttet og fandt frem til Grimhøj-moskeen, hvor han fandt et fællesskab og blev radikaliseret.

Ovebevisende beskrivelse

Jakob Sheikhs beskrivelser af drengene i »Danmarks børn i hellig krig« bygger blandt andet på aviser, interviews med familie og venner og Morten Skjoldsagers glimrende terrorbog »Truslen indefra« (2009). Beskrivelserne virker overbevisende, og man kommer til at føle, at man kender drengene godt.

Ifølge Sheikh er der i alle tilfælde tale om usikre og socialt skrøbelige drenge, der søgte et fællesskab og fandt et i islamiske miljøer. Amir var således, ifølge Jakob Sheikh, hårdt ramt af forældrenes skilsmisse, og den storebror, som han følte sig nært bundet til, blev han uvenner med. Han kastede sig derefter med iver ind i det radikale miljø:

»I manglen på en mening med tilværelsen begyndte Amir at komme i Madni-moskeen (...) Han havde hverken en skole, et arbejde eller en familie at forholde sig til. Og inde i sig selv tænkte den rodløse dreng, at han gerne ville hjælpe sine muslimske brødre og søstre i den hellige kamp.«

Også i de andre drenges tilfælde er det Jakob Sheikhs tese, at de valgte det ekstreme miljø og den hellige krig, fordi de havde sociale problemer. I bogen bliver de til ofre.

»Danmarks børn i hellig krig« indledes med et forord af forfatteren og journalisten Peter Øvig Knudsen, der bl.a. skrev bøgerne om Blekingegadebanden. I forordet skriver Peter Øvig Knudsen blandt andet:

»Pia Kjærsgaard og hendes meningsfæller tager også alvorligt fejl, når de rubricerer den fundamentalistiske trussel og terrorismen som et særligt muslimsk fænomen, der kan løses ved at hindre fremmede med en bestemt etnisk eller religiøs baggrund i at rejse til udlandet. Fundamentalismen findes inden for alle trossystemer, politiske som religiøse, og er uafhængig af etnicitet og nationalitet. Fanatismen er et fællesmenneskeligt mysterium.«

Det kan Peter Øvig Knudsen have ret i. Alle mulige mennesker af forskellig tro og etnicitet kan lokkes til fanatiske holdninger. Men i bund og grund giver det ingen for­klaring, at vi får at vide, at disse ekstremister i deres ungdom havde sociale problemer, eller at deres forældre blev skilt.

Hvis dét var forklaringsmodellen, så kunne hvem som helst blive fundamentalister, hvad de jo ikke bliver. Og det er heller ikke en til­strækkelig forklaringsmodel, at der er totalitære tanke­systemer som den nazistiske, kommu­nistiske eller islamistiske, der øver en tiltrækning, for der er jo stort set ingen i dag, der føler sig tiltrukket af nazisme eller kommunisme.

Det omgivende miljø

Den afgørende forskel er vel, at der ud over radikale grupperinger med relativt få medlemmer er et omgivende miljø, der giver mulighed for at radikalisere unges holdninger, fordi ekstreme holdninger allerede er legitime.

En af årsagerne til, at Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden var problematiske, var, at han udelukkende beskrev bandens medlemmer og deres sympati for den palæstinensiske terrorgruppe PFLP, uden at man fik oplyst, at gruppen var vokset ud af den radikale danske venstrefløj, der flirtede med terrortanker og også hyldede PFLP.

Man fik i Peter Øvig Knudsens bog fornemmelse af, at bandens medlemmer var selvplantede gevækster.

På samme måde lider Jakob Sheikhs bog af den mangel, at vi får en deltaljeret beskrivelse af de radikale miljøer og lidt familiehistorie, men ingen beskrivelse af det muslimske miljø, hvor fordomme og radikale holdninger til USA, kvinder, homoseksuelle, jøder og Israel florerer, hvilket desværre kan dokumenteres med en række opinions­undersøgelser.

På trods af bogens store kvaliteter i sin research af de unges baggrund og skæbne, så er den derfor utilfredstillende som forklaring på deres radikalisering og villighed til at bruge vold og terror. Det er simpelthen ikke nok som forklaringsårsag, at de unge mænd er socialt skrøblige og kan beskrives som ofre, for der er andre grundlæggende årsager til, at islamisme i dag tiltrækker unge mennesker.

Titel: »Danmarks børn i hellig krig«.

Forfatter: Jakob Sheikh. Forord af Peter Øvig Knudsen.

Sider: 568.

Pris: 300 kr.

Forlag: Lindhardt og Ringhof.