Ankers fotoalbum

Vel egentlig mere tålmodigt end veloplagt stiller tidligere statsminister Anker Jørgensen op til en billedgennemgang af sit liv.

Ikke ophidsende eller særligt originale billeder, men en serie sort/hvid fotos i en lind strøm til udpegning af situationer i et langt, engageret liv i dansk politik og fagbevægelse. Mindeværdige billeder af glemte koryfæer fra 1972, da Anker mønstrede sin første regering, en tåre ved afskeden med formandsposten i Socialdemokratiet i 1987 og pressemøde med Ritt Bjerregaard, flankeret af piberygende gemal i 1978, da hun blev fyret på grund af dårlig stil og en eksorbitant rejseudgift til Paris. Ikke et ord fra den nu 88-årige pensionist i lejligheden på Plejebo i København om den nuværende formands skatterod, men jævne ord om alt det, vi så udmærket godt ved i forvejen, og som ikke forekommer videre interessant i bogsammenhæng: Anker blev som forældreløs opfostret af en tante, Anker tror ikke på Gud, Anker tager livet, som det kommer. Per Hækkerup blev ikke statsminister efter Jens Otto Krag, fordi han var pissefuld, og Krag satte mulighederne for et skabende otium over styr, fordi også han drak for meget. Svend Auken var ikke Ankers kop te. Og så videre.