Anker – bogstaveligt talt

Ny forelsket bog om tidligere statsminister Anker Jørgensen bringer intet nyt.

Alex Frank Larsen: »Anker – et liv med fejder« Fold sammen
Læs mere

På 1. maj, arbejderbevægelsens gamle, nu skørnede festdag, udkommer næsten 600 tekstfede sider om en af Socialdemokratiets fine, gamle førere, tidligere statsminister Anker Jørgensen, der snart fylder 93 år og af usvigelig loyalitet overfor sit parti af og til lader sig vise i kørestol, skubbet af én, der i disse måneder har vældig brug for at få folk til at tro på, at hun er rundet af arbejderbevægelsen ligesom han, nemlig nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt.

 

For godt tre år siden udkom på et andet forlag, People’sPress, en tilsvarende voluminøs sag, dygtigt skrevet af Thomas Thurah. Den hed »Statsminister Anker Jørgensen«. Alex Frank Larsen nøjes med at kalde sin version for »Anker«, og denne mere intime titel virker rimelig, projektet taget i betragtning. Alex Frank Larsen er direkte forelsket i Anker. Han har allerede i 1999 skrevet én stor biografi om den gamle statsminister. Og lavet flere TV-udsendelser. Hvis Anker var en suppehøne, ville man sige, at nu kan der ikke koges mere suppe på den. Der findes ikke nogen tidligere statsminister, der er så grundigt beskrevet som Anker Jørgensen. Ikke én eneste detalje har han fået lov at beholde som en hemmelighed. Med undtagelse af den hemmelighed, der ligger i hans personligheds tiltrækning. Hvis jeg skal vælge et af disse to kæmpeværker, vil jeg til enhver tid vælge Thomas Turahs, også det er alt, alt for langt, men det handler dog sammenhængende om politik, hvorimod Alex Frank Larsen trasker bogstaveligt gennem Anker Jørgensens liv fra A til Z. Der er en atmosfære af 1970erne over bogen, og det er ikke Anker Jørgensens skyld. Forfatterens synsvinkler og karaktergivninger er i den grad præget af 1970ernes klaustrofobiske venstreorientering.

Arkivfoto: Mogens Ladegaard Fold sammen
Læs mere

Han har bygget sin bog op som en række længdesnit i Anker Jørgensens liv. Det skal fremstå som nyt i forhold til hans tidligere bog, men det kommer der ikke noget særligt ud af. Desværre byder værket også både på fejl, manglende viden og komiske misforståelser. Alex Frank Larsen er ikke ajour i sin viden om doktor Bests rolle i sagen om de danske jøder. Jeg tror heller ikke, at den tyske besættelsesmagt har kaldt danskerne »die dumme Dänen« – modsat Alex Frank Larsen har de nok kendt n-bøjningen. Han kalder en af Anker Jørgensens foretrukne forfattere, Saint-Exupéry, for korsikaner. Manden er født i Lyon.

 

Bogstavelig forfatter

Og når man læser følgende, må man stoppe et lommetørklæde i munden for ikke at dø af grin: »På sit dødsleje i 1832 efterlyste Ankers tyske yndlingsdigter Johann Wolfgang von Goethe »mehr Licht«. Det var en udpræget tendens i tiden, da industrien og nye bysamfund skød op i Europa og den nye verden. God belysning var en mangelvare i de små hjem…«. At Alex Frank Larsen forstår Goethes påståede sidste ord (der er flere varianter!) som et ønske om bedre belysning, kan ikke undre, forfatteren er en meget bogstavelig herre, men at der ikke har siddet en redaktør på Gyldendal, der har reddet Alex Frank Larsen fra latterligheden, kan undre.

 

Alex Frank Larsen regner det for vigtigt at komme med en nedgørende karakteristik af Ralf Pittelkow, der var med Anker Jørgensen på gidselmission hos Saddam Hussein. Glistrup gør han heller ikke forsøg på at se i en større sammenhæng, men accepterer ubegavet Anker Jørgensens blinde dom, at Glistrup var fascist. At han ikke forstod jordskælvsvalget som et symptom, en meddelelse fra befolkningen om, at den følte sig umyndiggjort over for behandlerstatens vilde ekspansion, var en af Anker Jørgensens store begrænsninger. Hans svigtende økonomiske indsigt var en anden. Og hans virkelighedsfjerne forhold til NATOs dobbeltbeslutning var en tredje begrænsning. Det er ikke Anker Jørgensens skyld, at jerntæppet forsvandt!

Anker Jørgensens jævne realisme, menneskelighed og gennemførte troværdighed var hans styrke over for befolkningen, men hans svaghed i forhold til de politisk krævende temaer. Det ville vel være forventeligt, at sådanne ting blev diskuteret i en omfattende biografi, men det sker ikke. Derimod giver forfatteren sig rigelig tid til at nedgøre Ronald Reagan og Mærsk McKinney-Møller efter en recept, der var gængs på venstrefløjen for 40 år siden, men i dag virker pubertært-gammeldags. Anker Jørgensen er en politisk personlighed af særlig karat, det kan ikke nægtes. Den standard lever bogen langtfra op til.

Titel: Anker – et liv med fejder.

Forfatter: Alex Frank Larsen.

Sider: 559. Pris: 350 kroner.

Forlag: Gyldendal.