Anekdot.com

»Furtwängler er død, Kleiber er død, Bruno Walter er død. Det har været et godt år!« Råbet kom fra en helt fjerde dirigent, Otto Klemperer. Og det indgår selvfølgelig i Toke Lund Christiansens seneste bog.

Vi kender forfatteren som fløjtenist i DR SymfoniOrkestret og humoristen bag en hel symfoni af velskreven musiklitteratur. Hans nye opus når forbløffende vidt rundt: Fra hans egne erfaringer som dommer ved talløse konkurrencer til kendte dirigenters uvaner, fra en anmeldelse af Robert Levins berusende improvisationer i DR for et par år siden til den saglige registrering af Carl Nielsens viden om instrumenter, fra magien ved én tone til det magiske mylder i Per Nørgårds symfonier. Man følger J.S. Bach på den 420 km lange fodtur fra Arnstadt til Lübeck i 1705 og den spændende sag om noderne til hans allersidste sidste værk, der måske ligger et sted her i landet. Og man får historien om Mozarts død og fysiologiske særheder. De fleste vil have hørt det meste før, ja. Men alt sættes sammen på nye måder og føles hele tiden vedkommende. Førnævnte geni skal i øvrigt kun have haft 11 tænder. Tænk engang!