Alting flyder på den gode måde

Majse Aymo-Boot tager læseren med på en kort, svimlende tur med folkeskolen som udgangs- og slutpunkt.

Majse Aymo-Boot. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lærke Posselt

Den er grundsjov. Den er også diskret vildtvoksende. Folkeskolen er en slags udgangs- og slutpunkt. De skrivende jeg’er er piger og drenge, eller også er de bare én drenge-pige eller én pige-dreng, og der er ni kapitler, og bogen, »Over os hænger en vidunderlig sol«, kalder sig roman, men det skal man ikke lade sig snyde af. De 90 små sider er ikke roman-agtige. Ikke på dén måde.

Til gengæld er de så meget andet. Majse Aymo-Boot skriver sig derhen, hvor alting flyder, og med en let og mærkelig sproglighed. Slet ikke til at stå for.

Det uforankrede er der allerede på de første sider, i kapitlet »Beskrivelse«: »Jeg er en lang, evt. ranglet elev med våde håndflader og dunet overlæbe, eller snarere en lille, sød og lidt forvirret, hjælpeløst ivrig elev med en del hvalpefedt« står der. I samme kapitel mikses det barnlige blik på verden med undervisningsministeriel lingo, meget morsomt, som her:

»Man kan ikke forlange alverden af mig, men man kan forlange at jeg hjemmefra har lært at tage hensyn og udvise ansvarlig social opførsel samt tiltale kammerater og lærere høfligt og behandle andre som man selv vil behandles«. 

Stor/lille, dreng/pige, barn/voksen ... livet og jeget er ikke for fastholdere, og det er bogen som antydet heller ikke, den fortsætter med en tur til forfatteren Gerald Durell på Korfu, her er hans lillebror Lawrence også til stede, sådan som han også var det i virkeligheden, han er »noget løfterigt, euforisk og i herlighed og vilden sky indspundet... »

Videre herfra og tilbage til folkeskolen, hvorom det konstateres, at »er man for borgerdydig smerter det os«, videre herfra til noget med en jegfortæller, der tager på tur i fantasien med sin elskede lærer, til cirkus, til junglen til Arktis (eller Antarktis?), videre herfra til et jeg, der bliver fundet i en skov efter at have tilbragt lang tid i en rævehule, »tavs og mørk i øjnene, i lændeklæde og med fuglefjer om munden.« Videre, videre. 

Et sted i »Over os hænger en forunderlig sol« dukker også nonnen Chrysostoma Webbeler op, hun »stråler som en nedrig juvel«, et andet sted beskriver et jeg sig selv som »verdensaltets flittige og begejstrede tjener«. Og så, til allersidst, er vi, svimle, tilbage på skolebænken, helt normalt: »Slutbetragtning. God klasse. Gode elever. Søde elever. Et par tungere elementer. Men ikke alvorligt. Måske mere usynlige problemer. Men det er en del af det at vokse op. Madpakker. Gymnastiktøj. Det er nok. Det er godt nok. Det er alt nok«.

Majse Aymo-Boot, der er redaktør på forlaget Basilisk og engang har gået på Forfatterskolen, mener vist ikke selv, at madpakker og gymnastiktøj og sådan noget er alt nok. Hendes barnligt-voksne fortællere vil noget andet, de vil ud og langt væk, i hvert fald i sproget, så længe det varer. Det er godt nok.

Titel: Over os hænger en vidunderlig sol Forfatter: Majse Aymo-Boot Sider: 90 Pris: 179,95 kr. Forlag: Gyldendal