Historien er den, at baron Magnificos søn Arion og cirkusklovnen Zampanos datter Carla begge har talent for og kærlighed til sang og tilmed en vis interesse for hinanden. Men da deres fædre hader og helst bekriger hverandre, er de unge menneskers muligheder for at være sammen minimale.

De er vokset op under vidt forskellige sociale kår, men uden at de ved det med en fælles forhistorie og med fædre, der ikke just har udvist de store pædagogiske evner endsige faderlige omsorg. De tiltrækkes af hinanden og hinandens sang, og i smug viser de hinanden deres verdener.

Da en stor sangkonkurrence skal afholdes i dette øriges hovedby, Citaaqua, vil de begge gerne deltage. Zampano er så fokuseret på at få datteren til at vinde, at han (godt nok mere eller mindre frivilligt) får hjælp af sin egen skygge, der efter et skænderi med sin herre har løsrevet sig fra ham, og nu er blevet en djævelsk dygtig indpisker.

Arion må derimod ikke under nogen omstændigheder deltage, og han ender derfor med at flygte. Ombord på færgen til Citaaqua opdager Skyggen ham og smider ham i vandet, hvor han døden nær reddes af en delfin. Sulten og udmattet vågner han på stranden på en øde ø, delfinen kommer med fisk, der kan spises, og en konkylie, hvis lyd er magisk.

Ud af gammelt drivtømmer får han rigget en tømmerflåde sammen og sejler videre, han når Citaaqua, får lige akkurat optrådt, men må siden flygte, bliver kastet i kanalens brakvand, bortvist fra farens hotel, fængslet og til sidst nær dræbt. Imens har Skyggen og Zampano stjålet konkylien, der får først Carla og siden Zampano selv til at synge (endnu mere) guddommeligt, men Carla tror, at Arion er død og tager i fortvivlelse sit eget liv.

Det er »Romeo og Julie« for børn, mens historien om Arion og delfinerne er en omskrivning af Herodots fortællings om den græske sanger af samme navn, det er H.C. Andersens »Skyggen« og »Den lille Havfrue«, det er brdr. Grimms »Tornerose«, det er lidt »1001 nats eventyr«, og det er med hentydning til den storskrydende Zampano fra »La Strada« også en lille smule Fellini. Og ligesom alt er gennemtænkt og udsøgt i Hallers skrift, hedder den unge hovedperson heller ikke Arion Hannibal Cæsar Monteverdi von und zu Magnifico for ingenting.

Der er mange lag i dette vidunderlige eventyr, der kan læses og nydes med og uden opmærksomheden rettet på symbolik samt an- og dobbelttydninger. Bent Haller beviser endnu engang, at han er i sin helt egen liga, hvor han både formår at skrive enkelt og sofistikeret, moderne og med passende patina, komisk og tragisk. Den fine roman er som konkylien, man lægger til øret og gennem hvis susen, man beriges med tonernes og ordenes melodiske magt.

Hvad: Den hvide konkylie Forfatter: Bent Haller. Sider: 164. Pris: 200 kr. Forlag: Rosinante & co.