At elever kan drive selv en garvet lærer til vanviddets rand er ingen nyhed. Det er derfor godt gået, at den islandske forfatter Kristín Marja Baldursdóttir, der især er kendt for sine to romaner om kvinden Karitas, får os til at se dybt undrende og skælvende til, når hun beskriver den attraktive og erfarne folkeskolelærer Torsteinas indre rystelser opstået i kølvandet på en skilsmisse og en jernhård elevklikes fremfærd.
Med »Køligt daggry« får vi både indblik i den midaldrende og barnløse engelsklærers effektfulde undervisning og samlermani, hvad ordbøger angår, og i hendes skrøbelighed under den stærke og kontrollerede overflade.
Man skal være karrig med smilene, hvis man vil sætte sig i respekt, og klimakterielle Torsteina har da også en afmålt attitude, et sikkert greb om undervisningen med pædagogiske metoder og et imponerende ordforråd.
Viet til ordbøgerne
Men man mærker straks, at der er noget overdrevet disciplineret og systematisk over hendes personlige indlæring af nye gloser, ja, det øgede ordforråd fremstår som forsøg på at tøjle et indre kaos.
Eller som hun selv udtrykker det: »som ung blev jeg viet til ordbøgerne«. Disse er nemlig i hendes optik pålidelige i modsætning til andre bøger, som hun opfatter som noget værre vrøvl.
Og det er ikke blot det løsslupne i fiktion, hun er angst for. Også kropslighed og seksualitet skærmer hun sig fra, til fordel for »dannelse og renhed«. Eller som det hedder et sted: »Hos hende var det umuligt at vække kødets lyst, med mindre der var en åndelig overlegenhed til stede hos det andet køn.«
Derfor er det også et vendepunkt i »Køligt daggry«, at Torsteina har et møde i sin lejlighed på overetagen i en villa i Reykjavik med en ung, mandlig lærervikar, der har kastet fascinerede blikke på hende.
Selv om vikaren endnu ikke har en fuldt udviklet tankens kraft, kaster Torsteina sig ud i følelsernes hav, men emotionelt bliver hun skyllet op på en stenet strand, da han umiddelbart efter bliver offer for et livstruende overfald.
»Afpillet og vissen«
Der er i bogen mange fine antydninger i bogen af en midaldrende kvindes fornemmelse af, at tæppet skrider under hende, ligesom der er tankevækkende iagttagelser af forældres og læreres fortrængning af teenageelevers desperation og aggression.
Romanen rummer både det realistiske i det spændte forhold mellem lærer og elever og det mere syrede i beskrivelsen af en ensom ordsamlers leveregler. Og det, der især får den til at løfte sig, er den energiladede kombination af skarp humor og livslede. Som når Torsteina ikke har kræfter til mænd, fordi »al støj kan forbindes med mænd«.
Kristín Marja Baldursdóttir har en stærk evne til at fange det søgende under den iscenesatte overflade hos en kvinde i overgangsalderen, og »Køligt daggry« er læseværdig for både mænd og kvinder. Men hvis man – som moden læser – vil undgå søvnløse nætter, gør man nok klogt i at springe let hen over romanens sitrende fokus på ord som »afpillet og vissen«.
Titel: »Køligt daggry«.
Forfatter: Kristín Marja Baldursdóttir.
Oversætter: Kim Lembek.
Sider: 152. Pris: 200 kr.
Forlag: Gyldendal.
