Hvis man følger både de danske og internationale mediers fodbolddækning, så får man let den opfattelse, at nutidens sportsjournalister helt og holdent har valgt at efterleve Liverpool-manager Bill Shankleys berømte ord:
»Nogle tror, at fodbold drejer sig om liv og død. Jeg er meget skuffet over deres holdning. Jeg kan forsikre dem om, at fodbold er langt vigtigere.«Problemet er bare, at Shankley sagde det med et glimt i øjet. Det glimt synes i dag at være – om ikke glemt – så i hvert fald gemt langt bort i mængderne af nationalromantisk venstrehåndsjournalistik og de pseudofilosoferende analyser, som den moderne sportspresse flyder over med.
Naturligvis med undtagelser, sådan er det jo, men der er langt mellem smilene, når fodboldens aktører folder sig ud på og uden for banen. Fodbold er alvorligt – dødsens alvorligt – må man forstå, mens legen med bolden på græstæppet fortoner sig i mængden af gigantiske transfersummer, 4-4-2-systemer og businessmanagement.
Et imponerende netværk
Det vil Frits Ahlstrøm gerne gøre noget ved. Som tidligere sportsredaktør på Politiken, pressechef i DBU, FIFA og UEFA, sportsdirektør i Brøndby og mediedirektør i UEFA er Ahlstrøm en af de danskere, der både har været længst omkring og højest oppe i fodboldens politiske hieraki. Og samtidig har han også selv rullet med bolden i blandt andet KB og AB.
Ahlstrøm har et netværk inden for fodboldens verden, der er mildest talt imponerende. Vi taler Franz Beckenbauer, Johan Cruyff, Sir Alex Ferguson, Zlatan Ibrahimovic, Michael Laudrup, José Mourinho, Arsène Wenger og folk af den kaliber. Og sammen med alle de andre, som Ahlstrøm har mødt gennem et langt liv i fodboldverdenen, danner de grundlaget for Ahlstrøms nye bog »Fodbold i sjov og alvor«.
Udgangspunktet er anekdoterne. Alle de små historier og sjove hændelser, som fortiden er så fuld af. Som førnævnte Shankley-citat til historien om den engelske målmand William Henry Foulke, der vejede over 150 kilo. Og så alle de danske, som den om den tidligere danske landstræner Kurt »Nikkelaj« Nielsen, der aldrig holdt taktikmøder på mere end fem minutter, for »det med kryds og bolle er ikke mig«.
Det vrimler med dem i Frits Ahlstrøms bog, og selv om man er mere end almindeligt fodboldinteresseret, er der masser, man ikke har hørt før. Eksempelvis anede jeg ikke, at det svenske sprognævn nu har anerkendt begrebet »zlatanera«, som betyder »dominere« eller »gøre noget med voldsom kraft«. Hvem sagde, at fodbold ikke har samfundsmæssig betydning?
En gang værtshussnak
Til gengæld kunne det hele godt trænge til en god og grundig redigering. De utallige anekdoter serveres lidt som en gang værtshussnak, hvor den ene historie griber den anden i en slags »stream of consciousness«.
Men Ahlstrøm er ikke nogen James Joyce, og det ødelægger overblikket og læseværdigheden. Man har ganske vist forsøgt at kategorisere de 384 sider i kapitler som »Humørspredere«, »Boldbegavelser«, »Medier«, »Fodbold i Parken« og så fremdeles, men tingene glider ind over hinanden, og bogen fremstår generelt set rodet og ustruktureret.
Synd, for Frits Ahlstrøm er en klog og vidende person, og denne bog er gennemsyret af en begejstring for spillet i alle dets facetter. Der mangler bare én til at holde styr på Ahlstrøms ordstrøm.
Hvem: Frits Ahlstrøm.
Hvad: »Fodbold i sjov og alvor«.
Sider: 384. Pris: 300 kr. Forlag: Politikens Forlag.
