Åsne Seierstad skriver om Utøya, så det isner i blodet

Den norske journalist og forfatter Åsne Seierstads Breivik- og Utøya-bog er spændende og detaljeret, men mangler det store billede.

ARKIVFOTO. Ofrene fra Utøya mindes på etårsdagen for massakren på øen. Åsne Seierstad beskriver i sin nye bog rækken af den norske ordensmagts tjenesteforsømmelser, uduelighed og direkte dovenskab. Anders Breivik kunne være blevet stoppet mindst ti gange, inden han nåede frem til Utøya. Foto: Mads Nissen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det ligger i titlen. Hver af de 77 dræbte var »en af os«. Men det var morderen også.

På et tidspunkt er det næsten ubærligt. Hvis ikke gentagne beretninger de seneste år fra unge på Utøya havde forberedt én til at stå imod rædslerne, når Anders Behring Breivik metodisk nedskyder halvdelen af en ny politisk engageret generation i Arbeiderpartiet, ville man ikke kunne holde detaljerne ud, når Åsne Seierstad beskriver scenariet i sin nye bog, »En af os. En fortælling om Norge, Utøya og Anders Breivik«.

Det isner i blodet og trækker koldt i sjælen. Så meget desto mere modfalden bliver man, når nogle af de unge bilder sig ind, at de kan tale terroristen fra sit forehavende. »Hvis der virkelig er en, der skyder, så er nogen nødt til at tale med ham!« sagde en af dem.

Det er i forkastelsen af selvbilledet om det gode, inkluderende, norske velfærds- og konsensussamfund, at den norske journalist og forfatter placerer beretningen om Breiviks massemord. Men uden helt at understrege det opsigtsvækkende perspektiv heri. Hun nævner – en passant – den tidligere statsminister Gro Harlem Brundtlands ord: »Det er typisk norsk at være god«. Men hun får ikke rigtigt udnyttet perspektivet i citatet sat op mod det hændte.

Det formidable og det kritisable

Netop her finder man både det formidable og det kritisable ved »En af os«. Bogen indeholder alle prikkerne til en blændende blotlægning af den største tragedie i Norden siden Anden Verdenskrig. Prikkerne bliver bare ikke helt forbundne. Tråden trækkes og knyttes ikke ordentligt.

»En af os« er bygget helt klassisk op. En lille prolog fra Utøya anslår rædslen, der vil komme. Herefter går vi tilbage og begynder forfra og føres frem mod tragedien og dens efterspil. Vi begynder ikke blot med fødslen af Anders – som Breivik hedder i bogen, indtil han bliver terrorist, men endda med hans mors ulykkelige og vanrøgtede barndom og hendes flugt fra den.

Sideløbende får vi udvalgte ofres historier, frem til de fulde af virkelyst skal på socialdemokratisk ungdomslejr. Lige lovlig detaljeret.Seierstad har haft adgang til en række psykiatrirapporter, hvori sociale myndigheder tager stilling til drengen Anders Breivik. Efter skilsmissen beder en både udsvævende og opgivende mor, Wenche, kommunen om hjælp med børnene: »Anders’ omsorgssituation er så fuld af svigt, at han står i alvorlig fare for at udvikle en mere alvorlig psykopatologi,« som det hedder i en rapport.

Seierstad fremhæver omhyggeligt enhver hændelse og udlægning, der i Breiviks barn- og ungdom kan føre bevis for, at han er en tikkende bombe. Den unge Breiviks forsøg på at gøre sig i graffitimiljøet gøres til genstand for en tilsyneladende sygelig iver efter »at blive en stor« tagger.

Hans maniske periode som World of Warcraft-gamer på nettet skrives ind som en underforstået forberedelse til hans egen virkelige krig. Men i radikaliseringen går Anders Breivik uden nævneværdig forklaring fra Fremskrittspartiet til at betages af højrepopulister og påbegynde sit eget manifest: 2083 – A European Declaration of Independence. Manifestet mod multikulturalisme og marxisme.

Der mangler ikke bøger om Breivik-terroren i Norge 22. juli 2011. Åsne Seierstads over 500 sider lange bog er i sin detaljerede skildring af det faktiske forløb på selve Utøya – uanset at det har været beskrevet mange andre steder – virkelig god.

Seierstad skriver her nøgternt og effektivt. Her klippes effektfuldt. Mellem på den ene side detaljerige beskrivelser af de unges fortvivlede forsøg på at skjule sig, mens Breivik alligevel finder og henretter dem. Og på den anden side den norske ordensmagts forbløffende og fuldstændig diskvalificerende inkompetence.

Hvordan skal de efterladte kunne tilgive

En fuldkommen beredskabskatastrofe, der forståeligt får en af de døde unges fædre til at sætte spørgsmålstegn ved, om ikke norsk politi er skyldig i uagtsomt massedrab.

Blot ti minutter efter Breiviks bombe sprang i regeringskvarteret, ringes politiet op og får et komplet signalement af Breivik samt bilmærke, farve og nummerplade på bilen, han er kørt bort i.

Men terror mod regeringsbygninger og et signalement af en sandsynlig gerningsmand og flugtbil udløser ingen alarm. Siden er rækken af tjenesteforsømmelser, uduelighed og direkte dovenskab rystende og velbeskrevet i bogen.

Breivik kunne være stoppet mindst ti gange, inden han nåede frem til Utøya. Man tænker: Hvordan skal de efterladte nogensinde kunne tilgive myndighederne?

Tvivlsom form for fortællende journalistik

Åsne Seierstad benytter sig af den tilbagetrukne, men alvidende journalistiske fortæller. Hun tillader sig at være inde i hovedet på aktørerne. Samt beskrive vejret omkring dem på givne tidspunkter. En tvivlsom form for fortællende journalistik, hvor kilderne og berettigelsen af metoden »godtgøres« i et efterskrift.

»En af os« opleves som et personligt sorgarbejde for alle involverede. Inklusive Breivik. Seierstad læner sig her op ad en psykiater, der under retssagen fremstiller den anklagedes handling som reaktion på udstødelse. Et udtryk for personlig lidelse.

I »En af os« er der næsten det hele. Men ikke nødvendigvis i rette orden og udlægning. Seierstads Utøya-bog kan læses med fordel af alle, der ikke er bange for at få udlagt, hvor grusomt, ubærligt, meningsløst og dertil skandaløst forkludret, det hele har været.

Der er moderen, der taler til sidst. Og Breivik, der ikke vil tale. Der er forholdet mellem hende og Anders, som ikke ser sundt ud. Antydningsvis noget incestuøst. Der er drengens indebrændte ensomhed, som slår over i den voksne Breiviks påberåbelse af nødværge over for den angiveligt venstreorienterede godhedsmani, der tillader islamisering af Norge.

Men en tilfredsstillende forklaring er der ikke. Og den lovede fortælling om Norge udebliver.

Titel: »En af os – en fortælling om Norge, Utøya og Anders Breivik«.

Forfatter: Åsne Seierstad.

Sider: 512. Pris: 300 kroner.

Forlag: Gyldendal.