Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Bjørn vokser op i Vestjylland på et stutteri. Her er der ikke plads til hans homoseksualitet, og Bjørn skærer i sig selv og eksperimenterer i det skjulte med sin kønsidentitet. Han indleder et sadomasochistisk forhold til en meget ældre ridelærer, som sætter et endnu dybere ar hos Bjørn end de, han selv påfører sig.
Senere tager han til København, hvor han arbejder på bordel, mv., men relationen til ridelæreren er stærk, og krumtappen for romanen er et senere, tilfældigt møde med ham. Rasmussen rejser et grusomt og smukt monument over forholdet i romanen.
Hans skrift er voldsom i sin destruktive hengivenhed og sammenvæver fortid og nutid, fantasi og virkelighed, selvmutilering og penetrering, kønstvivl, afføring, sæd, dyr og mennesker i en på én gang afskyvækkende og dragende fragmenteret fortælling om et selv, der går i stykker, inden det når at samle sig. Indtil videre årets stærkeste debut.