Den danske natur er en skatkiste fyldt med skønne skabninger, og selv om danskerne har haft hænderne dybt nede i den, har de dog ikke formået at tømme den for alle dens ædelstene.
Nogle af de smukkeste er sommerfuglene. I skønhed og ynde bliver de ikke overgået af andre skabninger. Tænk på et dagpåfugleøje med udfoldede vinger på en solvarm aftenvæg, en citronsommerfugl i forvirret flugt gennem en aprilskov eller en summende aftensværmer med snablen i en natblomst.
Men hvem, eller rettere hvad, er de, disse insekter, der på augustdage belejrer sommerfuglebuskene i haven og i sene sommernætter, lokket af lys, drysser fortumlet ned på havebordet?
Det spørgsmål forsøger de to forfattere Morten Top-Jensen og Michael Fibiger at besvare i deres nye bog »Danmarks sommerfugle«, der er ikke så lidt af en bedrift. Faktisk en historisk bedrift, et lille mesterværk i felthåndbogsformat. Bogen giver nemlig noget så sjældent som et samlet overblik over de 1.012 storsommerfugle, der er kendt fra Danmark. Storsommerfugle består af samtlige dag- og natsommerfugle, men i bogen er en række såkaldte småsommerfugle dog også medtaget.
Mangfoldige væsner
Bøger af den slags er omtrent lige så fåtallige på det danske bogmarked som den apollosommerfugl, der bliver omtalt på bogens side 86. Den er ikke set herhjemme, siden der blev fundet nogle få rester i et spindelvæv i Tibirke i 1942.
Kig bare på bogens billeder! De viser, hvor mangfoldige sommerfuglene er. Nogle er store som den vidundergrønne oleandersværmer, der med års mellemrum finder vej hertil fra sydlige himmelstrøg. Andre er bare bedårende som den lille aurora, der i maj spreder glæde i det opdyrkede landskab med sin flammende orange solplet på vingerne. Der er også dem, der er helt og aldeles farveløse, ja endog vingeløse, som hunnen af den bette uldgump.
I øvrigt optager uldgumpen og de andre natsommerfugle meget plads i bogen. F.eks. vidner de utallige ugler om, at de er her, der og alle vegne i den danske natur. Uglerne er den største, danske sommerfuglefamilie, og mange af dem er anonyme at se til, men nogle, bl.a. blåt ordensbånd, er nogle ordentlige krabater.
Interessante oplysninger
Men bogen er selvfølgelig meget mere end billeder. Den er også ord og tekster, der art for art gennemgår sommerfuglenes udbredelse, hyppighed og særtræk. Med få ord får forfatterne fortalt de vigtigste informationer om de danske sommerfugle, og selv for kendere er der masser af interessante oplysninger.
Sommerfuglene har ifølge bogen et stort problem. Mange af dem har det svært i det moderne, danske landskab. Når enge bliver drænet, når de lysåbne landskaber får lov at gro til, og når marker bliver sprøjtet og gødet, forsvinder sommerfuglene.
Udviklingen går i særdeleshed ud over specialisterne, altså de arter, der kræver særlige biotoper, mens generalisterne, såsom nældens takvinge og admiral, nok skal klare sig. Forfatterne går så langt som at skrive, at »en alarmerende stor del af de tilbageværende arter« ... »må forventes at uddø, såfremt udviklingen fortsætter«.
Forfatterne noterer, at den seneste udvikling, hvor braklagte marker bliver taget i brug igen, heller ikke gør livet lettere for sommerfuglene.
For egen regning vil denne anmelder tilføje, at sommerfuglene har et andet stort problem. De tjener umiddelbart ikke noget formål. For danskerne forstås. De er hverken nyttedyr eller penge værd. De er bare insekter. For langt de fleste danskere er en nonneugle lige så god som en penselugle, og om der er ni eller ti arter af bredpander er dem formentlig helt og aldeles ligegyldigt.
Med danske navne
Kort sagt. Langt de fleste danskere er ligeglade. Men det bør de ikke være. For som Morten Top-Jensen og Michael Fibiger skriver, er sommerfuglene nogle af »de vigtigste indikatorer for, hvordan naturen har det med hensyn til industriel og landbrugsmæssig belastning«.
Bogen imponerer med billeder af alle sommerfuglene i deres naturlige hvilestillinger, ligesom der bagest i bogen er 71 farvetavler, der viser de enkelte arter, når de er blevet præpareret, i naturlige størrelser. Dog ser den ganske vist store apollo lige lovlig velvoksen ud på en af tavlerne. Er den virkelig så stor?
Læg dertil, at de to forfattere, der i forordet af den kendte sommerfugleekspert Michael Stoltze bliver beskrevet som »to af Danmarks mest garvede, engagerede og respekterede kendere af sommerfugle«, gør et hæderligt forsøg på at fordanske sommerfuglenes navne.
Et forsøg, mange har gjort før dem, men som aldrig rigtig er nået længere end de mest kendte arter som citronsommerfugle, påfugleøje, kålsommerfugl, admiral og den slags. Men spørgsmålet er da også, om det overhovedet giver mening at kalde arten med det videnskabelige navn Xanthorhoe ferrugata for bredfeltet båndmåler. Den vil for altid være et lille og gråt kræ for alle andre end natsommerfugleentusiaster, der i forvejen foretrækker de videnskabelige navne.
Enestående
Men respekt for forsøget med de danske navne og respekt for at udgive noget så sjældent som et samlet værk over Danmarks storsommerfugle. De to forfattere fortjener seksstjernet anmelderstøv drysset ud over de 678 sider i bogen, de har arbejdet på i over seks år og klækket her i denne søde juletid.
Bogen indeholder alle anerkendte fund af storsommerfugle herhjemme. Derfor er der også enkelte arter, som læserne ikke umiddelbart skal forvente at se i Danmark. Det gælder f.eks. den sorte og orange monark, som der blev fundet nogle vingestumper af i en vindueskarm i Vestjylland i 1978, og den irgrønne og lille fennikelbladmåler, der kun er fundet en enkelt gang på Falster i 2008.
Men hvad gør det. Bogen er enestående. Den egner sig til såvel almindeligt interesserede naturelskere som sommerfuglenørder. Der kommer til at gå mange år, før der kommer en afløser.
