30 års rutsjebanetur med Tommy Boy

Ny velskrevet biografi om (men ikke med) den aarhusianske popkonge tager læseren med på en 30-årig tidsrejse med Thomas Helmig Travel.

Her er en nutidig Thomas Helmig på hjemmebane i Aarhus Arena.  Foto: Ole Frederiksen/Polfoto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Få musikere herhjemme har som Thomas Helmig formået at dele vandene. Gennem sin karriere som professionel musiker, hvor han i indeværende år kan fejre sit 30-års jubilæum som popsmed, har den nu 50-årige aarhusianer med de mørke krøller og det skælmske smil måttet lægge ryg til store mængder af såvel søde ord som sure opstød.

Opmærksomheden har været kolossal. Fra hans mest dedikerede fanskare, som elsker ham ubetinget, over et ofte kritisk og tvært anmelderkorps, der ofte har anklaget hans musik for at være for banal og uden dybde, til sladderpressen, som utrætteligt er gået nådesløst i kødet på stakkels Thomas, så snart han slog en skid.

For sidstnævnte har Helmig, og ikke mindst hans privatliv med modelkærester, succes, nedture og skilsmisser været forsidestof i topklassen gennem fire årtier. Pressen har elsket at smække ham på spisesedlen, så snart der var ansatser til en anledning. De seneste 30 år med Tommy Boy har unægtelig været en rutsjebanetur af de større.

Men man må give ham det, Helmig altså, om man så elsker ham, hader ham eller ingen af delene, så har han taget ridserne, revnerne og bulerne med stil. Altid har han formået at rejse sig fra støvet, tage kritikken i stiv arm og fortsat ufortrødent i sit eget spor med oprejst pande og en ukuelig tro på sig selv og sit projekt. Vist, at man med høflighed og et smil ofte kommer længst.

Masser af succes

Og hvad skal man egentlig også bruge de kritiske røster til, når man har solgt knap to millioner plader, er den danske musiker, som har flest Danish Music Awards stående på hylden derhjemme og desuden har en tidligere vinder af Super Model of The World som sin kone? Ikke en disse, er svaret.

I sin velskrevne biografi »Thomas – dagen efter dagen derpå« tegner forfatter Søren Anker Madsen et kærligt, men ikke ukritisk billede af sit idol, som han har fulgt, siden han og en kammerat splejsede om debutalbummet »Thomas« i Grøn Madsens Radiohandel i Odder i 1985.

Fra Elevatordreng til Stupid Man

Bogen er spækket med masser af gyldne anekdoter. Fra de tidligere energiske år med først Elevatordrengene og siden Helmig Brothers, over succesårene som teenagepopidol i slutfirserne, hvor Smilets By var landets rock-epicenter, og den efterfølgende nedtur, til genopstandelsen som storsælgende »Stupid Man« i midthalvfemserne, frem til den modne popstjerne, Helmig er i dag; ja, hele vejen tages læseren med på en 30-årig tidsrejse med Thomas Helmig Travel.

Der samles op på de mere saglige og seriøse aspekter af Helmig: inspirationen fra Dylan og amerikansk soulmusik, studiearbejdet, sårbarheden over forældrenes skilsmisse og dét ikke at slå til som ægtemand og far. Men Anker Madsens biografi går lige så ivrigt i clinch med det mere saftige og kulørte stof: damebekendtskaberne, festerne og de nådesløse ture i mediemøllen. Herunder naturligvis Helmigs tre ægteskaber med først kollegaen Søs Fenger, siden Heidi Andersen, samt naturligvis det ikke gnidningsfrie ægteskab med hans nuværende viv, tidligere topmodel, psykolog og fofatter Renée Toft Simonsen. Vi kommer omkring det meste. Råt for usødet.

Om ikke med

Her får vi f.eks. historien om dengang i 1989, hvor Renée havnede på Helmigs hotelværelse for en enkelt nat, hvorefter der skulle gå mange år før de to rigtig »fandt hinanden«, historien om den jaloux fyr, som ved en koncert bombarderede Helmig med kasteskyts, fordi fyrens kæreste stod på forreste række og sukkede over popcharmetrolden. For ikke at tale om den anmelder som under en koncert i Greve sås plørefuld i foyeren i færd med at kaste op i et askebæger. Næste morgen kunne Helmig så læse skribentens perfide anmeldelse af showet i en formiddagsavis.

Samtidig krydrer forfatteren historierne med personlige anekdoter, som da han har sine børn med til Helmig-koncert på Smukfest. Men også fortællingen om det afgørende øjeblik på Diskotek Smøgen i 1986, hvor superfanen Anne-Vibeke træffer Helmig i baren efter en gymnasiefest, gør indtryk. Og så er det også sjovt med diagrammet bagest i bogen over Helmigs frisureskift gennem årene.

Anker Madsen skriver med et skarpt sprogligt overskud om popstjernen, så også læsere, der ikke er dedikerede Helmig-disciple, (som f.eks. undertegnede) med hastig læselyst tygger sig gennem kapitlerne.

Skal man komme med en enkelt anke, så er det, at Helmig desværre ikke selv har bidraget som aktiv kilde. Biografien er stykket sammen af en stor mængde ældre interview og artikler. Det er derfor en bog om Helmig og altså ikke med Helmig. Hovedpersonen afviste at medvirke, da »han ser den slags som noget, man laver ved livets afslutning, ikke her midt i«.

Sammenhængen lider dog ikke alvorligt under Thomas Helmigs fravær, men det havde da været interessant med hovedpersonens eget nutidige perspektiv på tingene. Men dem må vi så vente med at få, til han føler tiden nærmer sig. Der er dog forhåbentlig en solid portion pophits i vente, førend vi når dertil.

Titel: Thomas – dagen efter dagen derpå

Forfatter: Søren Anker Madsen

Sider: 240. Pris: 249,95

Forlag: Lindhardt & Ringhof.

Ny biografi om Thomas Helmig får fire stjerner.»Vi kommer omkring det meste. Råt for usødet,« skriver vores anmelder.

Posted by Berlingske on 23. august 2015