»1970erne var også en tid, hvor tænkningen lignede de kassebukser, der en overgang var populære«

Merete Pryds Helles »Vi kunne alt« er en lille, men intens fortælling om brændte børn og forskønnede tider.

Livets mening er sgu at løfte sig lidt op over det hele og se alting oppefra,« bliver der sagt et sted i Merete Pryds Helles »Vi kunne alt«, og det ligner grangiveligt – lige som med titlen – en ironisk kommentar til den navlepillende og mentalt nidkære tid, som forfatteren tegner af 1970erne.

Der bliver med andre ord mobbet, nedgjort og holdt øje med hinanden i det portræt, som Pryds Helle med lige dele rammende sproglig monotoni og halvfjerdser-brun brovtenhed ridser op af den epoke i Danmarkshistorien, der ellers hovedsagelig er omgærdet af frigjort flowerpower-mystik og nye mentale, sociale og personlige muligheder.