Med lommepenge lærer børn og unge, at holde styr på deres egen økonomi og administrere en mindre sum penge. Det er en vigtig træning, som ruster dem til voksenlivet, hvor alt med pensioner, boliglån, aktier, investeringsforeninger, forsikringer, billån og meget andet er blevet betydeligt mere indviklet og komplekst, end det var for bare få år siden.
Pædagogisk konsulent og forfatter til flere bøger om børneopdragelse, Henrik Vilsbøll, siger, at de fleste får deres forhold til penge lagt fast i barndommen, når de er helt små. Forældrene har derfor mulighed for at give deres børn nogle gode vaner for resten af livet, hvis de lærer dem at omgås penge på rette vis.
»Som udgangspunkt er børn og unge meget impulsive. De vil helst bruger alle deres penge nærmest i samme sekund, de får dem. Giver forældrene derefter børnene endnu flere penge, får børnene et helt urealistisk forhold til penge, der kan skade dem senere i livet, når de skal købe hus eller foretage store økonomiske dispositioner. Mange forældre er alt for eftergivende og giver deres børn for mange penge. Børn har godt af at lære at spare op, og få at vide, at de ikke kan få alt, hvad de ønsker sig, lige her og nu.«
I stedet for bare at dele penge ud med løs hånd, mener Henrik Vilsbøll, at man skal tage en snak om, hvad de har brug for af penge, og måske endda lægge et budget, så de selv kan betale for klippekort til offentlig transport, tøj, cykler, gaver til fødselsdage, fester og rejser.
Når børnene runder 15 til 16 år, og selv begynder at tjene penge, skal børnene efter Henrik Vilsbølls opfattelse, tvinges til at spare lidt af deres egne penge op, hvis de bor hjemme og får mad og tøj betalt af deres forældre.
»Så har de penge, når de flytter hjemmefra. Alternativt, hvis børnene ikke vil spare op selv, kan forældrene forlange, at de skal betale for mad og husly. Det er så penge, som forældrene kan spare give tilbage til børnene, når de flytter.«
Henrik Vilsbøll mener også, at gode forældre bør opdrage deres børn til at være kritiske forbrugere, som ikke bare køber det først og bedste, men som se sig godt for, leder efter de billigste og bedste varer og tænker over, om det overhovedet er noget, de har brug for.
Størrelsen af lommepengene mener han det er nærmest umuligt at sige noget generelt om. Det afhænger af barnets alder, familiens økonomi og hvilke udgifter barnet skal betale selv.
Men mange familier skelner mellem fornøjelses-penge og mere forpligtende udgifter, som barnet selv skal klare. Fornøjelses-penge kan være til slik, legetøj, videospil, sminke, biografture og den slags, mens de mere forpligtende lommepenge kan være til tøj eller betaling af kontingent til sports- og fritidsaktiviteter.
At begrænse lommepengene, for at holde de unge væk fra eksempelvis alkohol og tobak, mener forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, er en rigtig dårlig ide.
»For man kan ikke forhindre unge i at drikke alkohol eller ryge, hvis de vil. Det må ligge et andet sted i opdragelsen. Det kan ikke styres via lommepengene,« siger hun.
Med lommepenge lærer børn og unge, at holde styr på deres egen økonomi og administrere en mindre sum penge. Det er en vigtig træning, som ruster dem til voksenlivet, hvor alt med pensioner, boliglån, aktier, investeringsforeninger, forsikringer, billån og meget andet er blevet betydeligt mere indviklet og komplekst, end det var for bare få år siden.
Pædagogisk konsulent og forfatter til flere bøger om børneopdragelse, Henrik Vilsbøll, siger, at de fleste får deres forhold til penge lagt fast i barndommen, når de er helt små. Forældrene har derfor mulighed for at give deres børn nogle gode vaner for resten af livet, hvis de lærer dem at omgås penge på rette vis.
»Som udgangspunkt er børn og unge meget impulsive. De vil helst bruger alle deres penge nærmest i samme sekund, de får dem. Giver forældrene derefter børnene endnu flere penge, får børnene et helt urealistisk forhold til penge, der kan skade dem senere i livet, når de skal købe hus eller foretage store økonomiske dispositioner. Mange forældre er alt for eftergivende og giver deres børn for mange penge. Børn har godt af at lære at spare op, og få at vide, at de ikke kan få alt, hvad de ønsker sig, lige her og nu.«
I stedet for bare at dele penge ud med løs hånd, mener Henrik Vilsbøll, at man skal tage en snak om, hvad de har brug for af penge, og måske endda lægge et budget, så de selv kan betale for klippekort til offentlig transport, tøj, cykler, gaver til fødselsdage, fester og rejser.
Når børnene runder 15 til 16 år, og selv begynder at tjene penge, skal børnene efter Henrik Vilsbølls opfattelse, tvinges til at spare lidt af deres egne penge op, hvis de bor hjemme og får mad og tøj betalt af deres forældre.
»Så har de penge, når de flytter hjemmefra. Alternativt, hvis børnene ikke vil spare op selv, kan forældrene forlange, at de skal betale for mad og husly. Det er så penge, som forældrene kan spare give tilbage til børnene, når de flytter.«
Henrik Vilsbøll mener også, at gode forældre bør opdrage deres børn til at være kritiske forbrugere, som ikke bare køber det først og bedste, men som se sig godt for, leder efter de billigste og bedste varer og tænker over, om det overhovedet er noget, de har brug for.
Størrelsen af lommepengene mener han det er nærmest umuligt at sige noget generelt om. Det afhænger af barnets alder, familiens økonomi og hvilke udgifter barnet skal betale selv.
Men mange familier skelner mellem fornøjelses-penge og mere forpligtende udgifter, som barnet selv skal klare. Fornøjelses-penge kan være til slik, legetøj, videospil, sminke, biografture og den slags, mens de mere forpligtende lommepenge kan være til tøj eller betaling af kontingent til sports- og fritidsaktiviteter.
At begrænse lommepengene, for at holde de unge væk fra eksempelvis alkohol og tobak, mener forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, er en rigtig dårlig ide.
»For man kan ikke forhindre unge i at drikke alkohol eller ryge, hvis de vil. Det må ligge et andet sted i opdragelsen. Det kan ikke styres via lommepengene,« siger hun.
